Af Mette Skov Hansen
I 1992 besøgte Ewa Smuk Stratenwerth for første gang en højskole. Sammen med en flok kollegaer fra et kulturcenter i Warszawa var hun taget til Silkeborg Højskole, hvor en af hendes danske venner arbejdede. Over to uger stiftede gruppen bekendtskab med højskolernes praksis og historie.
For Ewa Smuk Stratenwerth blev oplevelsen skelsættende.
Jeg så pludselig højskolerne som et redskab, der kunne bruges til at ændre noget og flytte på den polske moral
Ewa Smuk Stratenwerth, Den Økologiske Højskole
”Da jeg første gang kom til Danmark i 1992, befandt Polen sig et sted, hvor der manglede håb og perspektiver. Vi manglede gode redskaber til at uddanne folk i at skabe fremdrift i samfundet. Landet havde mange udfordringer. Og jeg så pludselig højskolerne som et redskab, der kunne bruges til at ændre noget og flytte på den polske moral,” siger hun.
Gæst på Højskolernes årsmøde
I dag er Ewa Smuk Stratenwerth leder og grundlægger af Den Økologiske Højskole i Grzybów i Polen. Højskolen tilbyder længere forløb om økologisk landbrug og kortere kurser med fokus på bæredygtighed. Og så er skolen ikke mindst med til at adressere og mindske kløften mellem by- og landbefolkningen i Polen.
Vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt at kunne samle folk med forskellige baggrunde, så vi kan lære sammen og styrke demokratiet sammen.
Ewa Smuk Stratenwerth, Den Økologiske Højskole
Netop dette er også en vigtig opgave for folkehøjskolerne, mener Ewa Smuk Stratenwerth, som i oktober deltog i Højskolernes årsmøde på Idrætshøjskolen Bosei, og stod for en morgensamling fredag.
”Vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt at kunne samle folk med forskellige baggrunde, så vi kan lære sammen og styrke demokratiet sammen. Vi skal styrke den sociale sammenhængskraft og bygge bro, og her spiller folkehøjskolerne en vigtig rolle,” siger hun.
Et voksende skel mellem land og by
Året efter sit besøg på Silkeborg Højskole i 1992 flyttede Ewa Smuk Stratenwerth fra Warszawa til en mindre landsby, hvor hendes mand havde et økologisk landbrug. I de år voksede skellet mellem land og by i Polen, da de landlige områder ikke kunne følge med den udvikling, der skete i byerne.
Ewa Smuk Stratenwerth begyndte derfor at søge støtte til projekter, der kunne minimere skellet. Hun oprettede en lokal avis og afholdt arrangementer og workshops for børn, unge, familier og landmænd. Bymennesker lærte om økologi, fodring af husdyr og fremstilling af brød, mens landbefolkningen lærte om nye teknologier.
Noget af det, der fascinerer mig ved Grundtvig, er, at han også forsøgte at styrke relationerne i Danmark og skabe en mere samlet nation.
Ewa Smuk Stratenwerth, Den Økologiske Højskole
I 2001 afholdt hun sit første højskolekursus, hvor folk fra lokalsamfundet over nogle uger lærte om sundhed, økologi og havde undervisning i håndværk, kunst, personlig udvikling og it.
Højskolekurserne var populære og havde de efterfølgende år over 1000 voksne igennem. I 2014 gav Villum Fonden og VELUX Fonden støtte til, at der blev bygget en højskole, hvor længere kurser kunne afholdes, og i 2015 kunne Den Økologiske Højskole udbyde sit første toårige kursus inden for økologisk landbrug.
”Noget af det, der fascinerer mig ved Grundtvig, er, at han også forsøgte at styrke relationerne i Danmark og skabe en mere samlet nation. Højskolerne startede også ud med at handle om at danne bønderne. Det er noget af det, vi arbejder med her,” siger hun.
Grønt håb
Ewa Smuk Stratenwerth tror på, at højskolerne har betydning, hvis der skal skabes et mere bæredygtigt samfund.
Der er problemer, vi sammen skal løse, hvis vi vil sikre en bæredygtig verden. Som folkehøjskoler skal vi både råbe politikere op, og vi skal forsøge at forme et nyt paradigme.
Ewa Smuk Stratenwerth, Den Økologiske Højskole
”Vi skal have fokus på, at vi alle er forbundet som mennesker, og at vi også er forbundet med naturen. Der er problemer, vi sammen skal løse, hvis vi vil sikre en bæredygtig verden. Som folkehøjskoler skal vi både råbe politikere op, og vi skal forsøge at forme et nyt paradigme," siger hun.
"Jeg tror, der er en fare for, at klimaforandringerne gør os deprimerede. Der er folk, der fravælger børn, fordi ’der ikke er nogen fremtid’. Vi skal skabe et håb om, at vi kan bevæge os imod en bedre fremtid,” siger hun.
Polske højskoler samler sig
Polen har i mange år haft tradition for højskoler. I disse år sker der en større samling af dem i netværk, hvilket Ewa Smuk Stratenwerth finder positivt.
Vi behøver ikke kopiere den danske model helt, men vi kan bruge den til at plante frø og inspirere.
Ewa Smuk Stratenwerth, Den Økologiske Højskole
”Som jeg ser det, har folkehøjskoler virkelig ændret det danske samfund og været med til at gøre jer danske. Det er en smuk arv, og I kan drøfte spørgsmål uden at være enige. Det har vi brug for i Polen. Vi behøver ikke kopiere den danske model helt, men vi kan bruge den til at plante frø og inspirere,” siger hun.