Da Rusland invaderede Ukraine i februar i år, iværksatte mange højskoler initiativer for at hjælpe ukrainere på flugt. Elever skaffede blandt andet penge og tøj ind til de flygtninge, der kom til Danmark, og andre indsamlede midler til at kunne tilbyde ukrainere på flugt ophold.
I foråret igangsatte Folkehøjskolernes Forening en større indsamling, hvor de indsamlede midler ubeskåret gik til stipendier til ukrainske unge, der ønskede et ophold på en dansk højskole. Seks ukrainere endte med at få støtte til ophold på i alt fem forskellige højskoler.
Selv om en afslutning på krigen synes at have lange udsigter, så giver det desto større mening allerede nu at arbejde for freden og fremtiden ved at styrke civilsamfundet i Ukraine. Her kan de danske højskoler give ukrainske unge en solid ballast.
Uffe Tønning Hansen, der er formand for Entreprenør Marius Pedersens Fond
Og nu er det atter muligt at søge om støtte til et højskoleophold i Danmark. Entreprenør Marius Pedersens Fond har nemlig valgt at donere 250.000 kroner til stipendier til ukrainske unge, der vil på højskole i foråret.
”Entreprenør Marius Pedersens Fond har afsat en pulje på 10 millioner kroner til humanitær bistand i Ukraine. Da vi i foråret blev opmærksomme på højskolernes indsamling, forekom det indlysende at bidrage til en fortsættelse af det gode initiativ. Selv om en afslutning på krigen synes at have lange udsigter, så giver det desto større mening allerede nu at arbejde for freden og fremtiden ved at styrke civilsamfundet i Ukraine. Her kan de danske højskoler give ukrainske unge en solid ballast,” siger Uffe Tønning Hansen, der er formand for Entreprenør Marius Pedersens Fond.
Puljen kan søges fra nu af og frem til 1. november
Eleverne øver sig i den demokratiske proces
Ifølge formand for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, har det stor betydning, at tilbuddet om støtte kan fortsætte.
Det, vi hører fra højskolerne, er, at opholdene er gode for de ukrainske elever og også for de andre højskoleelever, som får globale problemstillinger tættere på.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening
”Vores ønske med puljen har været, at unge på flugt kunne få ophold på en dansk højskole og her få redskaber, der kan give dem håb for fremtiden og hjælpe dem til at opbygge deres samfund, når krigen slutter. Det, vi hører fra højskolerne, er, at opholdene er gode for de ukrainske elever og også for de andre højskoleelever, som får globale problemstillinger tættere på. Vi er glade og taknemmelige for at kunne fortsætte dette arbejde,” siger hun.
En af de højskoler, der har kunnet tage imod ukrainske elever takket være puljen, er Rønde Højskole. Her her man haft tre elever dette efterår, og ifølge højskolelærer Kirsten Petersen har det været en god oplevelse.
Jeg tror på, at vi som højskoler kan være med til at give dem redskaber, de kan bruge i den lange og hårde opbygning af deres eget samfund.
Kirsten Petersen, Rønde Højskole
”Vi oplever, at de ukrainske unge får en anden form for undervisning end den, de har været vant til. De har været overraskede over, at der er så meget gruppearbejde, og at eleverne har en stemme og har indflydelse på, hvordan højskoleopholdet former sig. Her øver de sig i de små i den demokratiske proces, og jeg tror på, at vi som højskoler kan være med til at give dem redskaber, de kan bruge i den lange og hårde opbygning af deres eget samfund,” siger hun og tilføjer, at de ukrainske unge også har betydning for de andre elever på højskolen.
Når vi har drøftet krigen, har de kunnet byde ind med noget andet, end hvis vi havde sat en dokumentar på. Det gør det hele mere konkret.
Kirsten Petersen, Rønde Højskole
”Mange af de andre elever er meget interesserede i at få noget at vide om verden udenfor, og dem, der ikke er det, bliver alligevel konfronteret med det nu. Når vi har drøftet krigen, har de kunnet byde ind med noget andet, end hvis vi havde sat en dokumentar på. Det gør det hele mere konkret.”
Ikke muligt at bruge skolens egne midler
Højskoler må ifølge loven ikke bruge skolens egne midler på at finansiere elevers ophold. Derfor er det nødvendigt at rejse midlerne andetsteds fra. Tanken med puljen er derfor, at højskolerne nedsætter egenbetalingen til det lovbestemte minimumsbeløb, som stipendieordningen så dækker. De unge vil dermed ikke skulle betale noget selv.
Flere andre højskoler har det seneste halve år også optaget ukrainske flygtninge. Det er blandt andet sket ved hjælp af lokale indsamlinger og donationer.
Folkehøjskolernes Forenings pulje blev oprettet på foranledning af en gruppe ukrainske højskolefolk fra NGO’en Ukrainian Bildung Network. Der blev indsamlet godt 62.000 kroner over kort tid i foråret. Ordningen omfatter også russiske unge med det håb, at disse ville kunne være med til at styrke de værdier, højskolerne bygger på, i deres eget hjemland.
Læs mere om puljen, og hvordan man søger den her.
Find artiklen oversat til engelsk her.