Caroline har snart været forstander i et år: Højskolen rummer svar på så mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor

Publiceret 24-11-2022

For Caroline Høgsbro har den største aha-oplevelse ved at arbejde på en højskole været at opleve, hvor mange samfundsproblemer skolerne kan være med til at løse. På højskolerne rykker vi tættere sammen på så mange planer, siger forstanderen på Krabbesholm Højskole.

Tidligere i år begyndte Caroline Høgsbro som forstander på Krabbelsholm Højskole.

Fortalt til Mette Skov Hansen

Hvorfor endte du på en højskole?

”Allerede da jeg studerede til arkitekt i Berlin, forelskede jeg mig i det intense rum, som opstår i arbejdsfællesskaber. Jeg blev vild med at tage de her lange stræk, hvor vi byggede modeller natten igennem og udfordrede vores egen skaberevne og evnen til at tænke komplekst og abstrakt som gruppe.

Vi var som så mange andre fascinerede af 20'ernes Bauhaus og 40'ernes Black Mountain College, i høj grad på grund af den fællesskabscentrerede undervisning, og fordi skolerne havde værnet om et fordomsfrit og eksperimenterende skabelsesrum.

Jeg tror ikke, jeg var endt på en anden højskole

Caroline Høgsbro, Krabbelsholm Højskole

Begge skoler eksisterede jo ikke mere, men det gjorde Krabbesholm, hvis grundtanke lagde sig tæt op ad deres.

Når en kunstskole med fællesskabscentreret undervisning møder højskolebevægelsens civilisatoriske målsætning, så sker der noget helt utroligt, som jeg var nysgerrig efter at opleve på klos hold. Jeg tror ikke, jeg var endt på en anden højskole."

 

Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?

”Det er, at højskolen rummer svar på så mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor. Demokratiets krise er jo den mest oplagte, men det gælder også udfordringen med unges mentale sundhed. Højskolerne har potentiale til at gøre unge mennesker mere robuste mentalt, fordi de oplever at kunne udfolde sig inden for en fast ramme, hvilket gør det nemmere at orientere sig.

Højskolerne har potentiale til at gøre unge mennesker mere robuste mentalt, fordi de oplever at kunne udfolde sig inden for en fast ramme, hvilket gør det nemmere at orientere sig.

Caroline Høgsbro, Krabbelsholm Højskole

Derudover er der bæredygtighedsperspektivet. Når man bor på højskole, deler man husholdning med en masse andre mennesker, bruger mindre transport, mad, penge, og man deles om varmen. Så er der generationen, som har været isoleret igennem deres gymnasietid og nu oplever, at de på højskolerne kan få noget af det tabte fællesskab tilbage. På højskolerne rykker vi tættere sammen på så mange planer.”

Hvornår har du stået i dit største dilemma på højskolen?

”Jeg synes, det sværeste er, når der er enkelte studerende, der ødelægger højskolens stemning for resten. Det kan være, at de ikke tager hensyn på gangene, virker tromlende, eventuelt bryder med ordensreglerne eller andet. Det skaber utryghed, og hvis der går for lang tid, før der bliver talt om det, fordi eleverne helst vil være loyale over for hinanden, så kan det være svært at redde situationen.

Jeg synes, det sværeste er, når der er enkelte studerende, der ødelægger højskolens stemning for resten.

Caroline Høgsbro, Krabbelsholm Højskole

Vi bestræber os på, at konflikterne kommer på bordet så tidligt som muligt, så vi stadig kan nå at løse dem med dialog og også meget gerne hjælpe den studerende, der føler sig nødsaget til at tromle andre.”

Hvad er det bedste råd, du har fået af en elev?

”At jeg bare skal blive ved med at være mig selv.”

Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?

”Jeg har ikke fundet så mange negative sider ved det endnu. Jeg har for eksempel intet problem med, at privatliv og arbejdsliv flyder sammen. Jeg elsker at arbejde, og jeg har altid oplevet den gængse grænse mellem arbejde og fritid som ret forstyrrende, især da mine børn var mindre, og vi boede i storbyen. Jeg drømte tit om at leve og arbejde, som man gør på en bondegård, hvor arbejdet er en integreret del af samværet med hinanden.

Jeg drømte tit om at leve og arbejde, som man gør på en bondegård, hvor arbejdet er en integreret del af samværet med hinanden.

Caroline Høgsbro, Krabbelsholm Højskole

Hvis du fik 10 millioner kroner til udvikling af din højskole, hvad skulle de så bruges på?

”Så ville gentænke vores værksteder, som er der, eleverne opholder sig mest – både i forhold til kroppens arbejde og i forhold til bæredygtighed.”

Hvad ville du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?

”Så ville jeg stadig arbejde i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur, og jeg ville stadig bestræbe mig på at arbejde og bo kollektivt og være skabende i fællesskab.

Det er det, jeg elsker både ved arkitektur og ved højskolen. Man kan ikke gøre nogen af delene alene.

Caroline Høgsbro, Krabbelsholm Højskole

Det er det, jeg elsker både ved arkitektur og ved højskolen. Man kan ikke gøre nogen af delene alene. Begge dele er produkter af fælles præstationer og af en avanceret form for kommunikation.”

Caroline Høgsbro

Født 1973. Har en BA i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet og er uddannet arkitekt fra TU Berlin. Blev ansat som forstander på Krabbesholm Højskole i februar 2022.

Månedens højskoleportræt

Hver måned interviewer FFD NYT en ansat på en af landets højskoler. Læs deres svar på spørgsmål om højskolelivet.

Læs også: