Kristian fik en hård start på lærertilværelsen: ”Undervisningen varede to timer, hvor jeg døde en langsom, smertefuld død”

Publiceret 05-05-2022

MÅNEDENS HØJSKOLEPORTRÆT: Kristian Kirk havde egentlig altid tænkt, at lærer var noget, man blev, når man ikke vidste, hvad man ellers skulle. Arbejdet på Hadsten Højskole har dog vist sig at være federe og sværere, end han havde regnet med.

"En højskole er noget, mange undervisere drømmer om, for der er intet pensum og ingen eksamener. Du kan gøre lige, hvad du vil. Det er både det bedste og det værste ved arbejdet," siger højskolelærer Kristian Kirk. Foto: Hadsten Højskole

Af Mette Skov Hansen

Hvorfor endte du på en højskole?

Det gjorde jeg meget tilfældigt. Jeg kommer fra en lærerfamilie, hvor mine onkler og tanter er lærere, og jeg har nok altid tænkt, at lærer var noget, man blev, når man ikke vidste, hvad man ellers skulle. Jeg har været professionel fodboldspiller i mange år, hvilket betød, at jeg kom sent i gang med at studere, og mens jeg læste filosofi på universitetet, havde jeg brug for et studiejob.

Jeg søgte jobbet og var til en jobsamtale, som nok var en af mine bedste samtale-oplevelser nogensinde. Jeg vidste, at jeg ville blive ked af det, hvis jeg ikke fik jobbet.

Kristian Kirk, Hadsten Højskole

Og så var det, at en af mine studiekammerater sendte mig et opslag fra Hadsten Højskole, der søgte en idrætslærer med sans for filosofi. Jeg tænkte, at det var en atypisk kombination, der passede virkelig godt til mig. Så jeg søgte jobbet og var til en jobsamtale, som nok var en af mine bedste samtale-oplevelser nogensinde. Jeg vidste, at jeg ville blive ked af det, hvis jeg ikke fik jobbet. Det gjorde jeg heldigvis.

Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?

En af dem har været, at man aldrig kan sige, at ”nu har jeg lært det med mennesker”. Hvert halve år kommer der 100 forskellige elever til højskolen, og så starter vi fra scratch igen og lærer dem at kende. Jeg havde en idé om, at man efter 10 hold eller sådan havde ”set det hele”, og at jeg ville blive bedre og bedre til det med mennesker.

De nye elever er ligeglade med, hvordan jeg gjorde sidste gang. Så hvis man hænger fast i rutinen, bliver det ikke godt.

Kristian Kirk, Hadsten Højskole

Og selvfølgelig bliver man bedre, men man må ikke tro, at noget, der har fungeret én gang, også kommer til at fungere for næste hold. De nye elever er ligeglade med, hvordan jeg gjorde sidste gang. Så hvis man hænger fast i rutinen, bliver det ikke godt. Derfor skal jeg se hvert hold som det første hold nogensinde.

Hvad er det bedste råd, du har fået af en elev?

Jeg kan huske et råd, jeg fik efter min første undervisning på højskolen. Jeg kom direkte fra universitetet, hvor jeg var i gang med min bachelor i filosofi, og jeg havde planlagt første time efter, at vi skulle diskutere frihed. Og der var bare ikke hul igennem til eleverne. Efter 10 minutter have jeg brugt alt mit forberedte materiale. Det er var forfærdeligt. Efter 25 minutter var jeg nødt til at tage en pause, og eleverne kunne se på mig, at det sejlede. Undervisningen varede to timer, hvor jeg døde en langsom, smertefuld død.

Efter 10 minutter have jeg brugt alt mit forberedte materiale. Det er var forfærdeligt. Efter 25 minutter var jeg nødt til at tage en pause, og eleverne kunne se på mig, at det sejlede.

Kristian Kirk, Hadsten Højskole

Da jeg havde eleverne igen nogle dage efter, undskyldte jeg og forklarede, at jeg ikke havde været lærer før. Så var der en pige, som sagde, at det ikke var fordi, de ikke syntes, det var spændende. Men jeg var nødt til at acceptere, at de ikke var samme sted som mig. Jeg måtte tage udgangspunkt i, hvor de var. Det havde jeg ikke tænkt over. Jeg var kun 28 år og tænkte, at eleverne og jeg var næsten ens. Men det er noget andet at komme fra universitetet end gymnasiet. Det var pænt af hende at komme mig i møde.

Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?

Friheden. En højskole er noget, mange undervisere drømmer om, for der er intet pensum og ingen eksamener. Du kan gøre lige, hvad du vil. Det er både det bedste og det værste ved arbejdet.

En højskole er noget, mange undervisere drømmer om, for der er intet pensum og ingen eksamener. Du kan gøre lige, hvad du vil. Det er både det bedste og det værste ved arbejdet.

Kristian Kirk, Hadsten Højskole

For selvom det er fantastisk, er der ikke noget værre end at føle, at man ikke får brugt det rum, man har, ordentligt. Jeg kan det hele, og så laver jeg det her. Kan jeg ikke komme på noget mere spændende? Friheden kan på den måde blive en spændetrøje.

Hvis du fik 10 millioner kroner til udvikling af din højskole, hvad skulle de så bruges på?

Jeg ville bruge dem på, at alle på min højskole skulle videreuddannes. Selv kom jeg ikke med noget pædagogisk i bagagen, da jeg blev lærer, men det er relevant at have, når man arbejder med så mange mennesker, der rummer så mange forskellige følelser og temperamenter.

Hvad ville du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?

Så ville jeg være forsker. Til juni bliver jeg færdig med min kandidat i filosofi, og det er bare fedt at indoptage ny viden og forholde sig til den og tolke den på en måde, som giver mening.

Til juni bliver jeg færdig med min kandidat i filosofi, og det er bare fedt at indoptage ny viden og forholde sig til den og tolke den på en måde, som giver mening.

Kristian Kirk, Hadsten Højskole

Lige nu er jeg meget optaget af dannelse. Som højskoleansatte har vi ofte en fornemmelse af, at der er konsensus om betydningen af ordet dannelse. Men hvis vi tvinger os selv til at konkretisere, hvad vi mener med dannelse, så finder vi ud af, at vi ikke altid er så enige.

Kristian Kirk

Født 30. juli 1986. Bachelor i filosofi fra SDU. Kandidat i anvendt filosofi fra AAU til juni 2022. Har været ansat som lærer på Hadsten Højskole siden marts 2015.

Månedens højskoleportræt

Hver måned interviewer FFD NYT en ansat på en af landets højskoler. Læs deres svar på spørgsmål om højskolelivet.