HPU-projekt: Unge skal kende og kunne danse til folkemusik

Publiceret 24-02-2022

På en rejse til Brasilien gik det op for Michell Smedegaard Boysen, hvor lidt han kendte til sit eget musikalske ophav. Med hjælp fra tidligere elever og det lokale spillemandslaug forsøger højskolelæreren nu at give folkedansen nyt liv på Rødding Højskole, og det giver både eleverne et unikt kultur- og generationsmøde og en oplevelse af ”1800-tallets Tinder”.

Michell Smedegaard Boysen færdiggjorde sin højskolepædagogiske uddannelse tidligere på året. I sit afsluttende projekt skrev han om folkedans og -musik. Foto: Railane Santos dos Reis
Fortalt til Mette Skov Hansen
 

”Hvad er den traditionelle musik, hvor du kommer fra?”

Det spørgsmål fik jeg ofte, da jeg i 2011 rejste rundt i Brasilien. Jeg var taget afsted for at spille musik og gjorde det med mennesker fra hele verden.

Der var en stor interesse for traditionelle stilarter, men hver gang jeg blev spurgt ind til den traditionelle musik i Danmark, var jeg lidt på bar bund. Det var der, det for alvor gik op for mig, at jeg ikke kendte mit eget musikalske ophav.

Hver gang jeg blev spurgt ind til den traditionelle musik i Danmark, var jeg lidt på bar bund. Det var der, det for alvor gik op for mig, at jeg ikke kendte mit eget musikalske ophav.

Michell Smedegaard Boysen, Rødding Højskole

Jeg vidste, der fandtes folkemusik og folkedans, men det var ikke muligt for mig at komme med eksempler på det, for jeg havde ikke selv dyrket det. Og det har jeg egentlig skammet mig lidt over.

Samtidig gav det mig lyst til at opsøge folkemusikken. Gennem en tidligere kollega og tidligere elever, der har dyrket folkemusik og -dans, fik jeg mulighed for at snuse til begge dele, og det gav mig blod på tanden. Mit HPU-projekt blev springbrættet – og en god undskyldning for – rent faktisk at gå i dybden med traditionen og dyrke den.

Første skridt var, at jeg meldte mig ind i Ribe Danse og Spillemandslaug, som er nogle gamle nisser – og det siger jeg med den største respekt og kærlighed – som mødes på frivillig basis og øver melodier fra det kæmpe repertoire af traditionel dansk musik, der findes.

Mit HPU-projekt blev springbrættet – og en god undskyldning for – rent faktisk at gå i dybden med traditionen og dyrke den.

Michell Smedegaard Boysen, Rødding Højskole

Lauget har taget sindssygt godt imod mig og været grundige med at indføre mig i musikken. Så på den måde har jeg fået fingrene helt ned i materien

Efterfølgende har jeg inviteret tidligere elever ned for at lave workshops som gæsteundervisere for mine musikelever. Jeg har to tidligere elever fra forskellige elevhold, som har dyrket folkedans i varierende grad. Den ene har dyrket meget folkedans, den anden både dans og musik.

Det har været en kæmpe succes. Folkedansen fungerer godt som icebreaker, da stort set alle elever er på bar bund, og da man kommer tæt på hinanden på en uforpligtende og sjov måde. En af mine gamle elever har meget rammende beskrevet det som ”1800-tallets Tinder”.

Man kommer tæt på hinanden på en uforpligtende og sjov måde. En af mine gamle elever har meget rammende beskrevet det som ”1800-tallets Tinder”.

Michell Smedegaard Boysen, Rødding Højskole

Derudover kan eleverne med musik som hovedfag gå i dybden med det kulturelle og historiske ved folkemusikken og -dansen. Jeg har haft elever med i Brasilien, hvor vi besøgte et universitetet UFBA i Salvador, og her gjorde folkemusikken, at vi kom med en identitet.

Der skete en reel kulturudveksling, da vi ikke bare kom med en tilfældig sangopvisning.

Rejsen udvidede ikke kun elevernes horisont udad, men også indad. De fik mere ud af deres egen kultur, hvilket er en del af højskolernes idé.

Nu har jeg lagt en skummel plan med de tidligere elever om skabe en tradition på højskolen. Der skal være et lille grundrepertoire på måske to til tre danse, som samtlige musikhold stifter bekendtskab med, og som de prøver at formidle videre til alle andre elever på højskolen.

Nu har jeg lagt en skummel plan med de tidligere elever om skabe en tradition på højskolen.

Michell Smedegaard Boysen, Rødding Højskole

På et eller andet tidspunkt vil det forhåbentligt være sådan, at når der spilles en specifik melodi, så ved alle, hvad der skal ske. Det kan binde eleverne sammen på tværs af årgange.

Folkemusikken kan også føre til et interessant generationsmøde. I de større studiebyer er man begyndt at holde nordiske dansearrangementer, hvor man lærer forskellige danse og holder bal. Det er fint, men jeg kunne godt tænke mig at knytte generationerne sammen.

På et eller andet tidspunkt vil det forhåbentligt være sådan, at når der spilles en specifik melodi, så ved alle, hvad der skal ske.

Michell Smedegaard Boysen, Rødding Højskole

Da jeg inviterede en tidligere elev til at undervise i folkedans i introugen i januar, havde jeg tre spillemænd fra Ribe med ude at akkompagnere. På den måde kunne generationerne lære af hinanden.

På en måde er folkemusikken også blevet et personligt dannelsesprojekt for mig. Jeg har skullet udvide mit eget repertoire og kendskabet til melodierne – og dansene ikke mindst – og begge dele er noget, jeg stadig er i gang med at udforske. Det er et kæmpe område!

Blå bog

Michell Smedegaard Boysen. Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Blev lærer på Rødding Højskole i 2017 og underviser primært i musik.

Mød HPU'erne

Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) er et 1-årigt uddannelsesforløb, der udbydes af FFD. Det sigter mod at styrke lærernes pædagogiske refleksion over egen praksis og bidrage med viden om den historie og tradition, som højskolen er en del af.

Den seneste tid har vi på ffd.dk præsenteret nogle af de nyuddannede HPU’ere og de projekter, de har arbejdet med under deres undervisningsforløb. Dette er sidste interview i serien.

Læs mere om HPU her.