Af Mette Skov Hansen
Hvorfor endte du på en højskole?
Da jeg første gang kom til Brandbjerg Højskole, var det som elev i 2011. Jeg havde været i gang med at uddanne mig til industritekniker, men fandt ud af, at uddannelsen alligevel ikke var noget for mig. Derfor tog jeg på højskole. Da jeg var færdig med mit ophold, gik der flere år, hvor jeg ikke havde så meget med skolen at gøre. Men så kom coronakrisen, hvor højskolerne måtte lukke, og jeg så et opslag fra Brandbjerg Højskole om, at de var lidt pressede. Jeg skrev derfor til forstanderen, som jeg stadig havde lidt kontakt med, at jeg var interesseret i at komme og hjælpe med lidt frivilligt arbejde engang imellem, hvis de kunne bruge det. Og så fortsatte det bare derfra. Jeg kom først i et par weekender og hjalp med lidt praktisk arbejde, og så blev det til en hel uge, og i sommeren 2021 blev jeg tilbudt først tre ugers arbejde og derefter en fastansættelse. Jeg var et sted i mit liv, hvor der var mulighed for det, og jeg er glad for, at jeg sagde ja. Det er virkelig et godt arbejde.
Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?
Det har været det at få et indblik i, hvor stor en maskine, en højskole egentlig er, og hvad det kræver at drive den.
Som elev følte jeg, at der altid var styr på tingene. Nu oplever jeg, hvor mange problemer af alverdens slags, der hele tiden bliver håndteret på skolen, uden hverken elever eller kursister opdager det. De ansatte er virkelig dygtige til at omstille sig. Deres arbejdsliv er ikke bare leg og ballade med eleverne.
Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?
Det er, at du aldrig har fri. Det er samtidig også noget af det bedste ved at være her, for man er omgivet af fantastiske mennesker. Men man er også på hele tiden, og der er altid noget at lave. Her om sommeren er det særligt travlt, fordi vi har korte kurser, hvor der skal være styr på sommerhjælpere, og vi skal sørge for, at kursisterne har, hvad de skal bruge, og at værelserne fungerer. Der er altid en lås eller toilet, der driller. Så man kan ikke lige lægge sig i haven og solbade.
Hvis du fik 10 millioner kroner til udvikling af din højskole, hvad skulle de så bruges på?
Det må nok være på at få renoveret de smukke gamle bygninger på skolen. Det gælder både den gamle herregård og selve skolen, der er tegnet af Friis og Moltke. Begge dele kunne godt trænge til en større gennemgang.
Og så kunne det være fedt med en klatrehal. Den, vi har nu, er lavet i et baglokale til gymnastiksalen, som før var et redskabsrum. Det kunne være fedt med en bygning, der bare var lavet til klatrevægge.
Hvad ville du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?
Så ville jeg nok være opdagelsesrejsende – men der er jeg vist født i den forkerte tidsalder. Hvis ikke, jeg var på højskolen, tror jeg, jeg ville være i gang med en håndværksmæssig uddannelse lige nu. Jeg er uddannet hos Falck, men følte, at jeg manglede at kunne bruge mine hænder mere og være ude i naturen. Måske skovfoged eller skovarbejder kunne være spændende.
Men lige nu er jeg glad for at være på højskolen. Jeg kan godt lide de afvekslende arbejdsopgaver, hvor jeg den ene dag kan gå og fælde træer og den næste lave projekter med eleverne. Jeg nyder, at jeg aldrig ved, hvad der kommer til at ske, og at jeg kan være med til at løse problemer for ansatte og elever.