Anbefaling vedrørende nærkontakter

Publiceret 13-09-2021

I sidste uge blev det meddelt, at alle covid-19 restriktioner ville forsvinde pr. 10. september.

Sundhedsstyrelsen meddelte, at på skoler skulle isolation af nærkontakter erstattes af test. Samtidig meddelte Kulturministeriet, at højskolernes retningslinjer var ophævet, og at skolerne skulle vurdere selv ud fra de almindelige anbefalinger. FFDs udmelding var derfor bl.a., at højskolerne ikke skulle hjemsende nærkontakter, men i stedet teste med kviktest straks og pcr-test på 4. og 6. dagen.

En fornyet kontakt til Kulturministeriet har nuanceret billedet, idet ministeriet nu anbefaler, at ikke-færdigvaccinerede nærkontakter går i selvisolation og testes med en PCR-test på 4. og 6. dagen, mens vaccinerede (14 dage efter sidste anbefalede vaccination) opfordres til tests, men ikke behøver gå i selvisolation.

FFD har kontaktet Styrelsen vedrørende tilskudsforholdene for evt. ikke vaccinerede isolerede/hjemsendte nærkontakter, og fået bekræftet, at disse – uanset om de er smittet eller ej – kan tælle med på lige fod med elever, der er fraværende p g a sygdom.