Hvor ligger de største CO2-poster, når man bor på en skole, og hvilke adfærdsmønstre er nemmest at lave om på, hvis man vil gøre hverdagen mere bæredygtig?
Det er nogle af de spørgsmål, som lærere og elever nu har fået lettere ved at blive klogere på.
I sensommeren lancerede Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, et nyt elektronisk værktøj, som kostskoler kan bruge til at beregne CO2-afrykket pr. årselev. Værktøjet blev udviklet i begyndelsen af året i et samarbejde mellem FFD og Niels Aske Sauer, der studerer Proces og Innovation ved DTU Engineering Technology.
Det er vigtigt, at eleverne er med, for det giver dem en viden, de kan give videre til andre og bruge senere, hvis de får et hus eller bliver en del af en virksomhed. Deres erfaringer kan sprede sig som ringe i vandet
Martin Kallesøe, lærer på Gerlev Idrætshøjskole
Mere konkret er der tale om et regneark i excel-format, hvor skolerne kan indtaste forskellige tal og data og derved få belyst, hvordan CO2-regnskabet nogenlunde fordeler sig på deres kostskole. Håbet er, at skolerne ved at kende til CO2-forbruget også bliver klogere på, hvor og hvordan de kan begrænse det.
Værktøjet er siden blev testet på forskellige skoler, og i de kommende måneder får elevhold rundt omkring i landet endelig mulighed for at prøve værktøjet af. Det gælder blandt andet på Gerlev Idrætshøjskole, hvor underviser Martin Kallesøe skal bruge værktøjet sammen med sit nye bæredygtighedshold.
”For os som skole kan værktøjet bruges til at se, hvordan det går med vores CO2-udslip fra år til år, og for eleverne kan det for eksempel give en forståelse af, hvad de madvarer, vi indtager på skolen, har af betydning for miljøet. Det giver også en forståelse af, hvor det giver mening at tage fat først, og hvad der batter mest, hvis vi vil være mere bæredygtige,” siger Martin Kallesøe, som forklarer, at de store klimasyndere hos dem umiddelbart lader til at være kød og opvarmning af den gamle skolebygning.
Erfaringer kan sprede sig som ringe i vandet
På Gerlev Idrætshøjskole bliver eleverne sendt rundt på forskellige dele af skolen for at hente tal fra dem, som for eksempel står for at bestille flis til skolens fyr, og dem, der handler til maden. Tallene taster Martin Kallesøe efterfølgende ind i beregningsværktøjet.
”Det er vigtigt, at eleverne er med, for det giver dem en viden, de kan give videre til andre og bruge senere, hvis de får et hus eller bliver en del af en virksomhed. Deres erfaringer kan sprede sig som ringe i vandet,” siger Martin Kallesøe.
For os har det også været vigtigt at få et dannelsesaspekt ind over
Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent hos FFD
Det har ganske rigtigt været vigtigt at inddrage eleverne i beregningerne, siger Johannes Schønau, der er der er bæredygtighedskonsulent hos FFD.
”Vores arbejde med værktøjet startede, fordi flere højskolefolk gav udtryk for, at de gerne ville kunne regne på deres CO2-forbrug. Værktøjet skulle gerne være så præcist som muligt, men for os har det også været vigtigt at få et dannelsesaspekt ind over. Eleverne skulle ikke bare se på, men selv være med til at lave beregningerne.”
I september var der et introduktionskursus, hvor omkring 25 lærere deltog. Ifølge Johannes Schønau har responsen på værktøjet været god, og han oplever, at skolerne finder tallene, de får, tankevækkende.
Også brugbart for andre skoler
CO2-beregningsværktøjet er ikke kun relevant for højskoler, men også for efterskoler, og her har flere lærere allerede vist interesse for det. Det gælder blandt andet Vibeke Olesen, der er lærer på Skals Efterskole. I begyndelsen af september deltog hun i et introduktionskursus, FFD arrangerede.
”Vi er to lærere, der arbejder med klima på skolen, og vi har en gruppe unge, som har meldt sig til at afprøve det nye CO2-værktøj med os. De virkede meget interesserede, og vi håber, at de kan være med til at engagere de andre elever også. Det med at blive mere bæredygtige kan godt virke uoverskueligt for mange, men jeg håber, at værktøjet kan hjælpe de unge med at se, at der faktisk er konkrete ting, man kan ændre i sin hverdag,” siger hun.
Jeg tror efterhånden, vi er der, hvor alle er enige om, at den grønne omstilling er nødvendig
Charlotte Hedevang Nielsen,konsulent hos Efterskolerne
Charlotte Hedevang Nielsen, der er konsulent hos Efterskolerne og leder projektet ”Fælles Forandring – efterskolerne for verdensmålene”, har også et håb om, at flere efterskoler vil benytte sig af det nye værktøj.
”Det er udfordrende at skulle beregne skolers CO2-forbrug, men mit indtryk er, at det nye værktøj er brugbart for mange efterskoler og kan inddrages i flere forskellige fag. Det giver lærere og elever mulighed for at måle på konkrete tal, hvilket kan være et afsæt til interessante samtaler om handling og samtidig give eleverne et håb om, at der faktisk er noget, man kan gøre,” siger hun.
Generelt fylder den grønne omstilling mere på efterskolerne i disse år, siger Charlotte Hedevang Nielsen.
”Jeg tror efterhånden, vi er der, hvor alle er enige om, at den grønne omstilling er nødvendig, og jeg hører fra mange, der efterspørger redskaber til at bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Jeg tror, værktøjet her både kan bruges af dem, der har været i gang med den grønne omstilling længe, og dem, der lige er begyndt. For det belyser tematikker og måder at gribe arbejdet an på.”
Hent CO2-beregningsværktøjet her
Se lærervejledning her