Onlinemøde med SIRI onsdag den 30. juni

Publiceret 22-06-2021

Det er lykkedes FFD at få arrangeret et informationsmøde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i næste uge onsdag den 30. juni kl. 11-12. Mødet drejer sig om proceduren for ansøgning om ophold for udenlandske elever og det nye online ST1 skema for europæiske elever.

Onlinemøde med SIRI onsdag den 30. juni

Det er lykkedes FFD at få arrangeret et informationsmøde med SIRI i næste uge.

Onsdag den 30. juni kl. 11.00-12.00 på Zoom. 

Mødet afholdes med henblik på orientering om ny procedure og det nye online ST1 skema for europæiske elever.

SIRI vil gennemgå procedure og betingelser for internationale elever

På mødet gennemgår SIRI proces og betingelser for henholdsvis elever fra EU-lande og for elever fra tredjelande.

På EU-delen vil der være en kort introduktion til SIRI’s nye onlineversion af OD1-skemaet, til brug i forbindelse med europæiske elevers opholdsgrundlag.

Personale med ansvar for udenlandske elever kan med fordel deltage

I forbindelse med et møde, hvor SIRI præsenterede skemaet for alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, blev FFD klar over, at der er nogle forhold i forbindelse med udfyldelsen af skemaet, der kan rejse tvivl. Derfor er det glædeligt, at SIRI stiller op med kort varsel inden sommerferien og håbet er, at mange skoler har mulighed for at sende de(n) person(er), der sidder med arbejdet vedrørende opholdsgrundlag for udenlandske elever.

Tilmelding og spørgsmål

Med henblik på at kunne udsende Zoomlink, samt eventuel eftersendelse af relevante dokumenter og slides, bedes mødedeltagere udfylde nedenstående tilmeldingsformular. Da mødet er kort (berammet til en time) vil det være en stor hjælp for SIRI, at højskolerne stiller eventuelle spørgsmål forud for mødet. Spørgsmål kan stilles via formularen eller pr. mail til Sara Mortensen (FFD). 

Tilmeld og stil spørgsmål