I forbindelse med den politiske aftale fra 11. juni 2021 blev det bestemt, at fritagelse for test m.m pga. sundhedsfaglige grunde, blandt andet fysiske eller psykiske forhold, skal dokumenteres. Dette har sundhedsmyndighederne nu udmøntet.
Dokumentationen udstedes af de kommunale borgerservicecentre, og borgere, der er undtaget for test, kan fra den 25. juni henvende sig til borgerservice for at få dokumentationen udleveret.
En kursist der er fritaget pga. sundhedsfaglige årsager, skal fra den 1. juli 2021 kunne fremvise dokumentation udstedt af det kommunale borgerservicecenter overfor højskolen for fritagelse af testkravet.
Højskoler kan læse mere om ordningen og se et eksempel på fritagelsesattesten her.
Fritagelse for testkravet pga. alder er steget fra 15 år til 16 år. Dette er gældende fra 1. juli 2021.
Gyldigheden af PCR-test udvides til at gælde i 96 timer. Det er således en ændring fra de nuværende 72 timer.