Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist
Når vi hepper på fodboldlandsholdet under EM, er vi stort set alle med i koret og føler os som en del af noget større. Men når det kommer til politik og forsøget på at finde fælles, konstruktive og langsigtede løsninger på nogle af de største samfundsmæssige udfordringer, står det knap så godt til.
Forfatter og vicedirektør i DJØF Sigge Winther Nielsen har for nylig i sin bog ”Entreprenørstaten” med stor opmærksomhed til følge vist, at vi i demokratiets hus” befinder os alt for meget ved fordøren, hvor politik er debat, positionering og synlighed – mens bagdøren, hvor politik skal blive til virkelighed for borgerne, ikke har megen opmærksomhed, og alt for mange beslutninger løber ud i sandet.
Vi ser nogle klare tendenser i Danmark – ligesom i en del andre lande – til en stigende polarisering.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen
Det er alt sammen tegn på, at demokratiet er i en begyndende krise – med polarisering, populistiske tendenser og faldende tillid til politikere og medier. Det er alvorligt, og det bør der gøres noget ved, mener både strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen Lisbeth Knudsen og formand for Folkehøjskolernes Forening samt forstander på Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær.
”Vi ser nogle klare tendenser i Danmark – ligesom i en del andre lande – til en stigende polarisering,” siger Lisbeth Knudsen og fortsætter:
Modsætningerne skrues op, i stedet for at der tales fælles løsninger eller arbejdes på at finde fælles værdier.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen
”Uligheden er voksende på uddannelses- og sundhedsområdet, og der sker også en polarisering mellem land og by. Der er både reelle forskelle i levevis og værdier, men der sker også en medie- og politikerbåren polarisering i den fortælling, der er om disse forskelle. Modsætningerne skrues op, i stedet for at der tales fælles løsninger eller arbejdes på at finde fælles værdier."
Bekymrende polarisering
Lisbeth Knudsen understreger, at polariseringen er en bekymrende tendens i et tillidsbaseret demokrati som det danske, der er baseret på en stærk sammenhængskraft og små forskelle på rig og fattig, akademikere, faglærte og ufaglærte arbejdere og land- og bybefolkning.
"Det holistiske, som vi opfatter som en af de allerstørste og vigtigste karakteristika ved det danske samfund, risikerer at blive fragmenteret yderligere,” siger hun.
Der er en forskel på land og by, men den tales unødigt op af politikerne, som over en bred kam ikke ser ud til at være optaget af at finde langsigtede løsninger på de komplekse problemer, vi står over for.
Lisbeth Trinskjær, formand for FFD
Lisbeth Trinskjær er enig:
”Der er en forskel på land og by, men den tales unødigt op af politikerne, som over en bred kam ikke ser ud til at være optaget af at finde langsigtede løsninger på de komplekse problemer, vi står over for. Den slags løsninger kræver opbakning i befolkningen, hvilket ingen partier lige nu prøver at skabe. Det er sindssygt kritisabelt,” siger hun og tilføjer, at politikerne i stigende grad taler til vælgerne, som om de er børn eller forbrugere.
Vi er forudsætningen for folkestyret, og politikere har misforstået deres opgave, hvis de tror, at de er valgt til at tale bestemte segmenters sag i stedet for at forvalte helheden.
Lisbeth Trinskjær, formand for FFD
”Vælgerne er ikke forbrugere. Vi er forudsætningen for folkestyret, og politikere har misforstået deres opgave, hvis de tror, at de er valgt til at tale bestemte segmenters sag i stedet for at forvalte helheden. Det tror jeg også er en af årsagerne til, at så få danskere melder sig ind i partierne. De tror ikke på de simple fortællinger og lette løsninger, som politikerne præsenterer dem for,” siger hun med henvisning til, at antallet af danskere, der er medlem af et parti, nu er så lavt, at det svarer til cirka 6 procent af befolkningen, mens andelen i 1960 lå på omkring 25 procent.
Faldende tilslutning til demokratiske processer
Lisbeth Knudsen hæfter sig også ved, at den manglende tillid til politikerne og deres evne til at løse komplekse problemer giver sig udslag i faldende tilslutning til de formelle demokratiske processer.
Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at 10-15 procent ikke deltager hverken i nationale eller lokale valg.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen
”På overfladen har vi stadig et velfungerende demokrati med en høj stemmedeltagelse. Men det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at 10-15 procent ikke deltager hverken i nationale eller lokale valg, og undersøgelser viser, at det er de samme grupper, der heller ikke deltager i nærdemokratiet i for eksempel skolebestyrelser og forældrebestyrelser i børnehaverne,” siger Lisbeth Knudsen og uddyber:
”Når man spørger, hvorfor de ikke deltager, peger de blandt andet på, at de ikke ved nok om politik og ikke gider at beskæftige sig med politik, eller at de føler sig kørt over – altså ikke hørt og set. De oplever, at de politiske beslutninger bliver taget hen over hovedet på dem.”
Mens der på forsiden foregår det politiske skuespil, vi ser i medierne, tages mange af de reelle beslutninger på bagsiden af scenen, hvor de egentlige politiske forhandlinger foregår.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen
Lisbeth Knudsen vurderer, at andelen af vælgere, der ikke føler sig set og hørt, meget vel kan vokse, blandt andet fordi flere og flere politiske beslutninger bliver truffet i lukkede rum.
”Mens der på forsiden foregår det politiske skuespil, vi ser i medierne, tages mange af de reelle beslutninger på bagsiden af scenen, hvor de egentlige politiske forhandlinger foregår. Befolkningen er ikke inddraget, før der pludselig ligger et forlig eller en politisk aftale på helt centrale områder som sundhed, uddannelse eller klima,” siger hun.
Det politiske system er havnet i et hamsterhjul, hvor der er et stort behov for at vise handlekraft, og medierne skubber til hamsterhjulet.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen
Hun påpeger, at store reformbeslutninger tidligere foregik på baggrund af en langstrakt analyseproces, hvor eksperter og medier og befolkning var medspillere, og jorden på den måde var gødet, inden en stor reform blev lanceret.
”Det politiske system er havnet i et hamsterhjul, hvor der er et stort behov for at vise handlekraft, og medierne skubber til hamsterhjulet. Hvis en lovgivning ikke virker helt efter hensigten, går der fire splitsekunder, før ministeren, som måske ikke engang er den ansvarlige, bliver konfronteret, og så sættes der ny lovgivning eller nye reformer i gang. Tidligere havde vi en politisk debat og politikudvikling bygget på ideologier og grundlæggende værdier; nu er det politiske i højere grad en kampzone for individer og ikke for partier og ideologier, og det handler om at vise handlekraft for at få og beholde magten.”
Jeg tror, at vi risikerer, at en stigende del af befolkningen taber troen på, at politikerne kan løse de store udfordringer.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen
Det er imidlertid en blindgyde, påpeger Lisbeth Knudsen:
”Vil man have opbakning til store reformer, kræver det inddragelse, og det skaber man ikke ved at tage beslutninger i lukkede rum og tilmed ofte lave nye reformtiltag, før man har set effekterne af det første. Den slags er med til at skabe mistillid til politikerne, og jeg tror, at vi risikerer, at en stigende del af befolkningen taber troen på, at politikerne kan løse de store udfordringer. Så risikerer vi, at de næste generationer ikke stemmer, fordi de ikke vil stemme af pligt, sådan som min og mine forældres generation har været opdraget til. Vi risikerer at se flere af den slags tilfælde, hvor en Rasmus Paludan-type kan komme direkte ud af et YouTube-miljø og stille op til Folketinget, ligesom vi også risikerer, at konspirationsgrupper vil sprede sig yderligere, som de har gjort under coronaen,” forudser hun.
Unge tror ikke på deres egen betydning
Lisbeth Trinskjær er enig.
”Vi bryster os af at være et meget stærkt demokrati på grund af vores høje stemmetal, men jeg mener, at vi er i en form for demokratisk krise. Befolkningens tillid til de folkevalgte og til medierne er ikke høj, og den er dalende. Det er i sig selv et krisetegn,” siger hun.
En europæisk undersøgelse viser, at de danske unge er dem i Europa, der ved mest om, hvordan demokratiet fungerer, men også dem, der har mindst tillid til deres egen effekt på det og rolle i det.
Lisbeth Trinskjær, formand for FFD
Og zoomer man ind på de unge, som udgør hovedparten af mange af højskolernes elever, er der også bekymrende tegn, påpeger hun:
”En europæisk undersøgelse viser, at de danske unge er dem i Europa, der ved mest om, hvordan demokratiet fungerer, men også dem, der har mindst tillid til deres egen effekt på det og rolle i det. Det er tankevækkende, og jeg tror blandt andet, at det handler om, at de unge er enormt oplyste og ikke lader sig narre til at tro, at komplekse problemer kan løses med enkle løsninger.”
Men hvorfra skal forandringerne, der kan redde demokratiet fra en begyndende deroute, så komme? Både Lisbeth Trinskjær og Lisbeth Knudsen kan få øje på positive tendenser og aktører, der rykker i en positiv retning.
Civilsamfundet samler også folk og bygger bro – med fællessang og nye måder at samtale på.
Lisbeth Trinskjær, formand for FFD
”Både erhvervsliv og civilsamfund rykker på sig. Dansk Industri har for eksempel lanceret en ny plan for ligestilling, som er mere ambitiøs end den, der kan findes politisk flertal for. Civilsamfundet samler også folk og bygger bro – med fællessang og nye måder at samtale på,” siger Lisbeth Trinskjær.
Lisbeth Knudsen hæfter sig ved, at der i mange kommuner siden det seneste kommunalvalg er blevet eksperimenteret med nye former for borgerinddragelse og borgerinvolvering.
”Kommuner og kommunalpolitikere har indset, at de er nødt til at række meget mere ud for at få opbakning til nye tiltag og politikker – eller for i det mindste at skabe en forståelse for de politiske beslutninger. Folketingspolitikerne bør reflektere over, hvordan de tilsvarende kan ændre på de politiske processer, så borgerne ikke føler sig som tilskuere,” siger hun.
Højskolerne kan spille en afgørende rolle
Både Lisbeth Trinskjær og Lisbeth Knudsen vurderer, at højskolerne kan spille en afgørende rolle i kampen for at bevare og udvikle et velfungerende og stærkt demokrati.
Vi har behov for at få en større grad af forståelse for, hvordan digitaliseringen påvirker vores liv og den måde, vi er sammen med hinanden på.
Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen
”Højskolerne har traditionelt set spillet – og spiller nok stadig – en stærk rolle i forhold til at bringe folk sammen fra land og by og på tværs af uddannelsesniveauer, erhverv og værdier. Den rolle ser jeg meget gerne, at højskolerne udbygger, så de bliver et sted, hvor man kan prøve at slå bro over polariseringen og finde ud af, hvad der adskiller os i dybden, og hvad der bringer os sammen,” siger Lisbeth Knudsen, der også mener, at højskolerne bør tage stafetten i forhold til at opbygge digital dannelse.
”Vi har behov for at få en større grad af forståelse for, hvordan digitaliseringen påvirker vores liv og den måde, vi er sammen med hinanden på, og den måde, vi træffer beslutninger på. Jeg ser et behov for, at alle gode kræfter, der traditionelt har arbejdet med folkeoplysning, går sammen og tager ansvar for den digitale dannelse, så digitaliseringen ikke skaber samme grad af polarisering, som globaliseringen gjorde,” siger hun.
Vi skal give plads til at eksperimentere og styrke håbet og handlerummet, så de unge mærker, at de kan skabe et korrektiv til det eksisterende og kan bygge bro til andre.
Lisbeth Trinskjær, formand for FFD
Lisbeth Trinskjær mener, at højskolerne kan danne ramme om udviklingen af utopier og om at tænke tingene anderledes og uden for de rammer, som de økonomiske modeller og de herskende politiske logikker tilsiger.
”Vi skal give plads til at eksperimentere og styrke håbet og handlerummet, så de unge mærker, at de kan skabe et korrektiv til det eksisterende og kan bygge bro til andre,” siger hun og tilføjer:
”Og så kan højskolerne skabe et møde mellem de unge og de mere modne, så de oplever, at de kan stå sammen og stille krav til politikerne om langsigtede løsninger. Så tror jeg også, at politikerne er parate til at lytte, for de ved godt, at de har bevæget sig ind i en blindgyde.”