Højskolerne undgår nedlukning

Publiceret 09-12-2021

De restriktioner, der i går den 8. december blev udmeldt, indebærer ikke direkte begrænsninger for højskolernes kurser.

Der er således ikke tale om lukninger på samme måde, som der nu vil blive for folkeskoler og efterskoler.

Begrænsninger, der indirekte kan påvirke højskolerne, er meddelelsen om antalsbegrænsning på max 50 stående personer ved koncerter og lignende, hvor der er tale om offentlige arrangementer. Tilsvarende at coronapassets varighed nedsættes fra 12 til 7 mdr..

Det er foreningens vurdering, at der kan være god grund til at stille krav til både medarbejdere og kursister vedrørende coronapas og test. Fx måske at alle deltagere på de kommende kurser testes ved kursets start.