FFD holder sig løbende orienteret, men opfordrer højskolerne til også at følge udviklingen på www.coronasmitte.dk
FFD opdaterer løbende med nyheder og tiltag fra myndighederne henvendt til højskolerne.
Opdateret 12. marts 2020
Ansattes forhold som FFD forventer de vil være
Efter statsministeren udmelding bør alle ansatte på højskolerne sendes hjem hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 i foreløbigt to uger. Der oppebæres løn og de pågældende ansatte skal arbejde hjemmefra i det omfang det er muligt, afspadsere eller afholde ferie.
Der kan dog være nødvendige funktioner for opretholdelsen af højskolen der kræver undtagelse til ovenstående. (F.eks. at opretholde kostskoledelen til udenlandske elever der ikke kan sendes hjem, nødvendige administrative opgaver og pedelfunktioner)
Medarbejder- og kompetencestyrelsen(tidligere moderniseringsstyrelsen) har udarbejdet en Q&A, som højskoler kan finde inspiration til. Den findes her
Tiltag fra 11. marts 2020
Højskoler lukkes ned i 14 dage, samt andre tiltag
Statsministeriet har afholdt pressemøde kl. 20.30 onsdag d. 11. marts 2020.
Her kom der en række nye tiltag mod Coronavirus. Højskoler skal senest fra 13. marts lukke ned i 14 dage og sende elever hjem i perioden.
For kostelever skal det aftales lokalt, hvilke elever der kan blive på skolen, indtil skolen genåbner. Det kunne være elever, som skolen ikke ved, hvor de ellers skal sende hen. F.eks. kunne det være internationale elever eller elever uden andet hjem.
Alle tiltag kan læses opsummeret her på statsministeriets hjemmeside.