Det er tredje år i træk, at Højskolerne deltager i Copenhagen Pride, og trods en regnfuld start på dagen blev optoget igen i år en glitrende farveeksplosion af en kærlighedsfest.
Når Højskolerne deltager i priden, er det blandt andet for at markere retten til at være den, man er. Ikke bare én dag om året, men hver dag.
"På Priden møder vi hinanden, som vi er, og det er vigtigt, at det er for dem, der måske er homoseksuelle eller føler behov for kærlighed og tolerance for andre. Men det er også vigtigt, at os, der skal give den tolerance, accept og kærlighed, er til stede og med til at fejre retten til at være lige præcis dén, man er," understreger Lisbeth Trinskjær, formand i FFD.
Det kunne være fedt, hvis den her fest gør, at unge mennesker føler, at de kan være sig selv og ikke skal skjule hvem, de er.
Henrik Bertelsen, tidligere højskoleelev og pridearrangør for Højskolerne
I år deltog følgende fem højskoler i Priden: Ry Højskole, Kunsthøjskolen i Holbæk, Ubberup Højskole, Brandbjerg Højskole og Den Rytmiske Højskole.
Tilmeld din skole Copenhagen Pride i 2020
Planlægningen af næste års pride er allerede så småt ved at gå i gang, så hvis din skole skal være med og bidrage til mangfoldighedsfesten, kan du tilmelde dig her.