Højskole for højskolelærere
Efter fem moduler og besøg på fem forskellige højskoler i løbet af det seneste år har 14 højskolelærere nu gennemført Højskolepædagogiske Uddannelse og bidraget med aktuelle og spændende perspektiver på den højskolepædagogiske praksis.
Turen er gået forbi Gymnastiskhøjskolen i Ollerup og Den frie Lærerskole, Brenderup Højskole, Rødding Højskole, Askov Højskole og til sidst Bornholms Højskole. Skolebesøgene har på hver sin måde været med til at rammesætte diskussionerne om den hverdagspuls, der udgør enhver højskoles indre praksis: Hvordan spiser I sammen? Hvilken alkoholpolitik har I? Hvordan giver I beskeder? Og selvfølgelig: Hvordan er maden hos jer?
HPU-holdet har siden det første modul søgt sammen og delt både de gode og dårlige erfaringer. Og fordi skoleformen er velsignet med stor forskellighed, har diskussioner om – og perspektiver på – fag, morgensamlinger, skemaer og samvær spændt bredt.
Jeg er blevet set som person og som højskolelærer
Mette Holst Nymand, Vejle Idrætshøjskole
Undervejs har HPU-holdet haft mulighed for at være en del af livet på højskolerne, så hvert modul har fungeret som et lille, fortættet højskoleophold i sig selv.
Der har været plads til badminton, værksteder, samvær, spil, fodboldkampe og spadsereture i lokalområderne mellem oplæg, diskussioner, sang og fortælling.
Derudover har lærerne quizzet i foreningens strategi, arbejdet med formgivning i smykkeværkstedet og holdt filmaften med gamle højskolefilm.
"Jeg er blevet set som person og som højskolelærer. Jeg har lyttet og er blevet lyttet til. Vi har været oppe i helikopteren og talt om hovedsigtet, højskolebevægelsens formål, højskolelærerens virke og værdiskabelse - og samtidig har vi gravet os helt ned i vores praksis: I undervisning, samvær, bevæggrunde, detaljer, metoder, værdier... HPU er den mest relevante efteruddannelse, jeg har taget,” skrev Mette Holst Nymand i en mail til sine kolleger på Vejle Idrætshøjskole, da hun vendte hjem fra Bornholm med en afsluttet HPU.