Stressede unge
En undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) viser, at hver tredje gymnasieelev føler sig stresset.
”Der er rigtig mange, der giver udtryk for, at de er usikre på, hvad de skal vælge, og hvad der vil være det rigtige at vælge. Hvis angsten for at vælge forkert bliver dominerende, får vi nogle unge, der går i panik, hvis de har den mindste tvivl om studiet, fordi deres valg har så store konsekvenser,” siger ungdomsforsker og centerleder i CeFU, Noemi Katznelson, i en artikel til DR.
En kedelig tendens, der er genkendelig for kommunernes UU-vejledere, som skal lede de unge godt på vej til at få en uddannelse. Frederikke er en af de unge, som efter kort tid på gymnasiet oplevede, at presset blev for stort og måtte sygemelde sig med en depression:
”Der er jo desværre mange unge, der har det sådan, at alting skal være tip top perfekt, og det var også sådan en situation, jeg var havnet i. Jeg gik meget op i, hvad andre tænkte om mig, og at alting skulle være i orden.”
Jeg er blevet bedre til bare at sige pyt.
Frederikke
På opfordring fra sin UU-vejleder, som kendte til hendes situation, tog Frederikke på højskole og fik tilknyttet en mentor. Et forløb, der hjalp hende til at ændre indstilling til skolen, livet og ikke mindst hendes forventninger til sig selv:
”Jeg har helt klart fået mod på livet og er blevet bedre til bare at sige pyt,” fortæller Frederikke, som startede på HF efter højskolen og bliver student til sommer.
Læs Frederikkes historie her
På kant med tilværelsen
Kristian har gået på seks forskellige folkeskoler, haft et massivt stofmisbrug og været i karambolage med politiet i en meget ung alder. Højskolen blev hans vej ud af det kriminelle miljø og ind i et fællesskab, der gav ham troen på en fremtid:
”Jeg blev taget imod med en venlighed, jeg ikke havde mødt før. Pludselig var der nogen, der gerne ville mig noget. Det var en vild oplevelse.”
Hans turné gennem grundskoler, specialklasser og dårlige relationer ændrede pludselig kurs, og han begyndte så småt at give sig selv lov til at lukke andre mennesker ind:
”Min hjerne begyndte at virke igen, jeg fandt nogle nære venner, fik grædt ud et par gange, og pludselig gik det op for mig, hvad det var, jeg havde været ved at smide væk. Og så småt begyndte mine fremtidsplaner at strikke sig sammen foran mig.”
Pludselig var der nogen, der gerne ville mig noget. Det var en vild oplevelse.
Kristian, tømrerlærling og tidligere højskoleelev
På højskolen fik Kristian hjælp til at søge ind på tømreruddannelsen, hvor han er i dag og stortrives. Han er taknemmelig for den aha-oplevelse, højskolen gav ham, og det er vigtigt for ham at understrege, at vejledere, der støder ind i unge som ham, ikke må give op eller give slip:
”Jeg har uden tvivl været en byrde at have rendende en gang i mellem, men de holdt hånden over mig, og det har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Jeg takker dem for at holde fast i mig. Når man har givet op på sig selv, er det svært at komme igennem med noget, men det får man sgu igen, når man møder sig selv på en anden måde på højskolen,” fortæller Kristian.
Læs Kristians historie her
Pitstop fra studiet
For 23-årige Ellen blev højskolen en tiltrængt forstyrrelse fra en disciplineret hverdag på medicinstudiet, hvor pensum fyldte det meste:
”Fjerde semester var super hårdt, og jeg havde brug for forandring. Alle mine venner var fra studiet, jeg arbejdede i en akutmodtagelse, og hele mit miljø var orienteret omkring medicin.”
Det var især den frie undervisningsform og relationen til lærerne og de andre elever, der gjorde, at Ellen oplevede højskoleopholdet som et frisk pust, der gav hende fornyet lyst og energi til at fortsætte sin uddannelse:
”Jeg har været vant til at sætte mig ned og lære tingene fra a til z, men på højskolen var der ikke de samme faste rammer, som man partout skulle holde sig inden for. Underviserne var engagerede og personlige på en helt anden måde, og det gav anledning til nogle andre og meget givende snakke, som jeg ikke ville have været foruden. Jeg tror, jeg havde brug for højskolen til at mærke, at jeg er det helt rigtige sted med mit studie.”
Læs Ellens historie her