Højskoleforløb kickstarter fællesskabet for gymnasieelever

Fællesskabet først

Maja Aasted underviser i samfundsfag og historie og er en af de lærere, der har været med eleverne på højskole.

For hende har det været afgørende at give eleverne mulighed for at spejle sig i et fællesskab, der allerede er etableret, fordi de først lige er blevet en klasse og har brug for at se nogen, der kan finde ud af det. Det er nemlig ikke givet, mener hun:

”En af de store udfordringer, jeg ser med vores elever, er det med at ’gøre fællesskab’, investere i det og bidrage med noget, så de ikke bare ser vores klassemiddage, fester og andre sociale initiativer som tilbud, man bare kan swipe til højre eller venstre.”

Gymnasiets højskoleprofil betyder, at eleverne skal på højskole to gange i løbet af deres grundforløb i 1. g. Fem dage i begyndelsen og tre dage i efteråret. Under første ophold er der fokus på fællesskab, samvær og relationer, mens efterårsforløbet er mere fagligt funderet.

Det betyder noget, at skolen siger til os, at det ikke kun er fagligheden, der tæller. At vi også skal have et fællesskab for at kunne gå de her tre år igennem.

Gymnasieelev

For gymnasieeleverne kan samtaler med de unge på højskolen bidrage til, at de reflekterer mere over deres uddannelse og ser noget meningsfuldt i at forpligte sig i det sociale liv på gymnasiet og ikke kun det faglige.

"Gymnasiet kan hurtigt blive meget instrumentelt. De skal bruge os til at få en uddannelse, så de kan komme ind et andet sted. Derfor sætter det noget i gang, når de oplever en skole, der ikke giver adgang til andet end én selv. Det, tror jeg, er nyt for unge med anden etnisk baggrund, men også for unge, der er vokset op med et institutionaliseret børneliv, præstationskultur, studievejledning fra 5. klasse osv," siger Maja Aasted.

For 17-årige Clara er det ikke bare de gode oplevelser, de får som klasse, men også signalværdien i højskoleprofilen, der gør indtryk:

"Det betyder noget, at skolen siger til os, at det ikke kun er fagligheden, der tæller. At vi også skal have et fællesskab for at kunne gå de her tre år igennem," siger hun.

Når hverdagen og undervisningen på gymnasiet melder sig, har højskolen formået at sætte sine mærkbare spor, fortæller Maja Bødtcher-Hansen:

”Vi kan se en massiv opblomstring af elevaktiviteter på skolen, og det var helt nødvendigt, at vi fik det i forhold til skolens fællesskab og interessen for at skabe noget sammen."

Det gælder også i undervisningen, hvor både lærere og elever har taget elementer fra højskolen med ind i klasselokalet. Som 18-årige Mads beskriver det, har højskolens grundtvigianske tilgang til "at lære af lyst" fået ham til at tænke mere over, hvordan han forholder sig til læring og det, han skal have ud af den:

"Det handler om at finde ud af, hvordan man selv lærer bedst og ikke altid om karakterer eller om at komme først. Det, synes jeg, er ret befriende, så det har jeg taget med tilbage," siger han.

Pædagogisk udbytte

Det er dejligt at komme hjem med en viden om, at de unge er robuste på nogle forskellige områder.

Maja Aasted, gymnasielærer

Noget af det, lærerne har taget med sig fra forløbet, er højskolelærerens relation til sine elever, siger Jakob Dahm Jensen, der underviser i samfundsfag og naturgeografi på Frederiksberg Gymnasium:

”Relationen mellem højskolelærere og elever er enorm stærk, og den vil man jo gerne have med hjem. Det kan bare ikke lade sig gøre i samme omfang på gymnasiet, fordi vi også er autoriteter, der skal bedømme dem. Men der er jo nogle værktøjer, man kan mime. Fx den måde højskolelærere er indlevende, personlige og passionerede omkring det, de lærer eleverne.”

Selvom rammerne udfordrer den jævnbyrdige relation, understreger rektor Maja Bødtcher-Hansen, at de pejler efter at have det fælles i centrum i videst muligt omfang:

”Vi prøver at indføre nogle nye elementer, som eleverne oplever og omtaler som ’højskoleagtige’. Bag det ligger der gerne noget med, at man er mere ligestillede og fælles om tingene.”

Fra et pædagogisk perspektiv gavner højskoleopholdet, fordi lærerne oplever nogle nye sider af eleverne end dem, de ser i klasseværelset:

”De, som kan have svært ved at falde til og begå sig i det faglige og i klassefællesskabet, kan fx være rigtig gode, når der skal bygges en hytte eller gøres noget praktisk på højskolen. Så tager de fra og er ikke blandt dem, der knækker. Det er lige pludselig de dygtige piger, som får super meget hjemve. Så det er dejligt at komme hjem med en viden om, at de unge er robuste på nogle forskellige områder,” fortæller Maja Aasted.