"Et 12-tal på uni er ikke et 12-tal i arbejdslivet"

Publiceret 22-03-2018

Til dialogmødet i København, delte fem unge deres oplevelser af at være en del af et uddannelsessystem, der nærer et massivt præstationspres og et mangelfuldt socialt klima på uddannelsesinstitutionerne.


Under temaet "Robusthed, fællesskaber og nulfejlsstruktur" var v
ejledere på tværs af højskoler, videregående uddannelser, Studievalg, Ungdommens Uddannelsesvejledning, gymnasier m.fl. samlet for at diskutere, hvordan man bedst bidrager til at skabe et 
balanceret og motiverende uddannelsesforløb for unge.

"Det mest sociale på vores skole, er rygningen i gården"

Dagen blev indledt af et panel af fem unge, som var nyuddannede, jobsøgende eller under uddannelse på gymnasiet eller VUC.

På gymnasierne fylder karakterræset meget eleverne imellem, da universiteternes tårnhøje karakterkrav truer lige fremme. Diskursen om den succesfulde elev som en med høje karakterer reproduceres af lærerne, der omtaler en velfungerende klasse, som en "der ligger godt karaktermæssigt," siger 20-årige Marie fra Roskilde Katedralskole og tilføjer: "De er ikke særlig optaget af det sociale miljø i klassen."

En gennemgående efterspørgsel fra de unge er en opmærksomhed omkring dem som hele mennesker frem for et ensidigt fokus på deres faglige egenskaber. Flere i panelet savner meningsfulde fællesskaber på uddannelserne og påpeger, at det sociale samvær har stor indflydelse på motivationen for at gå i skole og gøre sit bedste.

Jeg savner at blive set og hørt som andet end mit KU-brugernavn.

Mette, nyuddannet i spansk sprog og kultur

28-årige Mette mener, at medmenneskelighed er en mangelvare på universitetet, mens Sara fra KBH Syd (VUC) tilføjer, at: "Det mest sociale på vores skole, er rygningen i gården".

undefined

Det gælder ikke om at vinde, men om ikke at tabe

Inden vejlederne i salen selv fik lov at udveksle erfaringer og diskutere temaet, holdt sociolog og lektor på RUC, Rasmus Willig, et oplæg om robusthed. Willig har i flere forskningsstudier beskæftiget sig med konkurrencesamfundets konsekvenser for individet, hvilket også rækker ind i den dannelsesdiskussion, der danner rammen om dialogmøderne:

En øget konkurrence betyder ikke nødvendigvis, at vi får et samfund, hvor flere præsterer bedre. Det kan også betyde, at flere bliver bange for at falde igennem. Mange ved, at de ikke har stoffet i sig til at blive såkaldte vindere, så fokusset i deres kamp bliver at undgå at være en af dem, som rammer samfundets bund. Men det er en samtale, som det ikke er let at tage fat på. Kritiserer man, kan man let blive stigmatiseret som en, der ikke kan følge med.

Rasmus Willig, sociolog og lektor på RUC

Netop denne logik, mærker Willig på sine studerende, der frygter at være utilstrækkelige i mødet med det prekære arbejdsmarked. Og det kan en af pigerne i panelet nikke genkendende til.

Mette, der er panelets nyuddannede, har selv oplevet udfordringerne ved at være et produkt af den præstationskultur, der kendetegner mange uddannelser for tiden. Hun beskriver det som at stå på en skillevej og opdage, at alt det, man har læst og knoklet for på universitetet, ikke stemmer overens med det, arbejdsmarkedet forventer og kræver.

"Et 12-tal på uni er ikke et 12-tal i arbejdslivet", siger Mette og konstaterer, at hun måske skulle have prioriteret at lave noget mere praktisk i løbet af studierne frem for at boge den.

Willig anfægter blandt andet, at samfundet tilskriver individet ansvaret for strukturelle problemer, da det medfører en højere oplevet utilstrækkelighed og usikkerhed i befolkningen:

Jeg efterlyser en kritik, som er rettet mod de ydre, strukturelle faktorer, som leder til stress og kriser. Når man retter kritikken mod den enkelte, så fastholder man ansvaret hos den enkelte, som ikke har nogen anden mulighed end at underkaste sig den samfundsmæssige virkelighed.

Rasmus Willig, sociolog og lektor på RUC

Nærværende vejledning

Selvom de unge mærker presset og forventningerne fra både lærere, familie og medstuderende, har de alle haft en positiv oplevelse med en lærer eller vejleder, der gjorde en forskel. For Jonas, der har været inde og vende på fem-seks uddannelser og har haft svært ved at finde sin plads i systemet, var det en mentorsamtale på højskolen, der står klarest i hukommelsen:

Han fokuserede ikke på det faglige, men snakkede med mig om livet, vores historie og vores erfaringer. Det er det bedste, nogen nogensinde har gjort for mig.

Jonas, jobsøgende

Med afsæt i de unges erfaringer og Willigs forskningsperspektiver, brugte deltagerne resten af dialogmødet på at samtale med hinanden og udveksle faglige erfaringer fra deres forskellige områder af skoleverdenen.