Højskoler vil tiltrække naturfaglige elever

Publiceret 08-05-2018

Vi har hørt det mange gange før: Unge vælger naturvidenskab fra. Men kurven er ved at vende, og på højskolerne er man klar til at skrive et nyt kapitel om, hvad naturfag kan være - og indebære. Uden pensum og karakterer.


Tiden efterlyser naturfagligt interesserede unge

Arbejdsmarkedet hungrer efter ingeniører, og manglen på naturvidenskabelige studerende har længe været et uomgængeligt punkt på den uddannelsespolitiske dagsorden. 

"Ifølge en ny prognose vil det danske arbejdsmarked om syv år mangle 10.000 personer med uddannelse indenfor teknologi, naturvidenskab og it," skrev DTU i starten af 2018. En frygt, som Regeringen deler:

"Vi kommer simpelthen til at mangle ingeniører, biokemikere og datamatikere - måske endda et par astronauter - og vi kommer til at mangle det big time. Det er vi nødt til at gøre noget ved nu", sagde Lars Løkke Rasmussen til DR i marts. Og udmeldingen kom med en pose penge, da Regeringen i samme ombæring afsatte 180 millioner kroner til at nå i mål med at få flere unge til at vælge naturvidenskabelige uddannelser i perioden 2018-2024.

Og noget tyder på, at de unge lytter til universiteternes og politikernes nødråb, viser en ny rapport fra Danske Universiteter. 

De seneste ti år er antallet af studerende, der vil læse et naturvidenskabeligt fag steget fra 28.127 til 44.446 på landsplan. Omvendt ser det ud fra Humaniora-området, hvor antallet af studerende til sammenligning er raslet fra 39.889 til 24.758, skriver DR.
  

Naturfagligt fokus

Med en bevilling fra Kulturministeriet har FFD fået mulighed for at øge opmærksomheden omkring naturfaglig dannelse på højskolerne.
I en artikelrække sætter vi fokus på skoler, der skaber nye fag, tiltrækker nye elev-og lærertyper og afsøger nye områder.

Formålet er at inspirere og vise den bredde, højskolen har - også på dette område. Mellem gastronomi, biologi og robotteknologi, opstår diskussionen om, hvad naturfaglighed er, og hvordan den kan bringes i spil på højskolerne.

Højskoler fokuserer på naturfaglig dannelse

Naturfaglig dannelse har været en væsentlig del af højskolernes historie siden Poul La Cours gennembrud med at få vindmøller til at producere strøm, men de seneste mange år har højskolen haft ry for at tiltrække en overvægt af humanistisk-orienterede elever. Men det kan der laves om på nu. 

I slutningen af 2017 modtog FFD en bevilling fra Kulturministeriet på 400.000 kr. til et naturfagligt udviklingsprojekt med formål om at gøre højskolen interessant for en ny målgruppe. Og ude på skolerne skyder de naturfaglige initiativer allerede op på mangfoldig vis.

Idrætshøjskolen i Århus åbner nyt Science Akademi

På Idrætshøjskolen i Århus (IHÅ) har et samarbejde med Aarhus Universitet gjort det muligt at udvikle et Science Akademi, der skal præsentere de unge for naturvidenskabelig dannelse:

"Når vi snakker om dannelse generelt, handler det om at give unge mennesker mulighed for at opleve, lære og mærke sider af tilværelsen, som de kan tage med i deres videre liv. På Science Akademiet kan de unge møde naturvidenskabelighed på en ny måde, der ikke er forbundet med karakterer eller underlagt et bestemt pensum. Vi vil gerne stimulere et innovativt miljø og sikre, at eleverne får "Hands-on"-erfaring, så de får øjnene op for, hvad naturvidenskab også kan være."

Ifølge Henrik Løvschall er der plads til flere spændende naturvidenskabelige tilbud på højskolerne, og det håber han, at Science Akademiet kan råde bod på:

Vi er ikke de første, der tager science-fag ind på højskolen, men vi adskiller os ved ikke at fokusere på at være kompetenecegivende eller studieforberedende. Vi ønsker i stedet at give de unge mulighed for at opleve et innovativt miljø, hvor naturvidenskabelig dannelse er i centrum.

Henrik Løvschall, forstander på IHÅ

Eleverne skal arbejde projektorienteret med overordnede temaer som astronomi, robotter, menneskets evolution, sundhed, krop & biologi, geofysik, marinbiologi og bæredygtig udvikling. Og så skal de inddrages i udviklingen af forløbet, så der er plads til at forfølge emner, der optager de forskellige elever, uddyber Henrik Løvschall.

I praksis bliver akademiet et samarbejde mellem Idrætshøjskolen, lokale virksomheder og det aarhusianske miljø, der vil give eksklusive adgange til at benytte naturvidenskabelige faciliteter i Aarhus og omegn. Tidligere dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet i Aarhus, Erik Meineche Schmidt, er en del af den initiativgruppe, der præsenterede IHÅ for ideen om et science-samarbejde, og siden er det gået stærkt. Det første hold science elever kan nemlig allerede starte efter sommerferien, og Meinicke-Schmidt har lige som Løvschall en klar forhåbning om, hvad udbyttet af akademiet skal være:

"Overordnet kunne vi godt tænke os, at flere unge mennesker turde vælge naturvidenskabelige fag på universitetet."

Erik Meinicke Schmidt, Chefkonsulent på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

Naturvidenskab og masser af højskoleliv

En almindelig uge på Science Akademiet vil bestå af 14 timers naturvidenskab og 14 timers almindeligt højskoleliv med fællestimer, højskolefag, morgensamling, foredrag mm. 

Ud over højskolen deltager Aarhus Universitet, Via University Aarhus, Aarhus Tech og EIT -Health i projektet. Projektet er støttet af Lundbeckfonden.

Fortsættelse følger...

Dette var første del af artikelrækken om forskellige tilgange til naturfaglig dannelse på højskolerne, som vi håber, du vil følge - og lade dig inspirere af.

Vi vil meget gerne gøres opmærksomme på naturfaglige/naturvidenskabelige aktiviteter på skolerne, så hvis du eller dine kolleger har spændende projekter, fag eller samarbejder i støbeskeen og har lyst til at dele erfaringer med os, opfordres I til at kontakte udviklingskonsulent Helle Skovmose.