Lønmæssig regulering af lærere, viceforstandere og forstandere
Højskolepædagogisk personale reguleres lønmæssigt ud fra statsligt fastsatte løntrin.
Den nye løntabel viser de statslige løntrin, samt reguleringer for lærere, viceforstandere og forstandere.
Det nye reguleringsprocent i forhold til grundbeløb pr. 31. marts 2012 er 6,9683%.
Reguleringen gælder fra 1. april 2018, hvilket betyder at der skal ske en efterregulering for allerede udbetalte månedslønninger fra 1. april 2018.
Reguleringer i perioden 2018-20
Almindeligvis bliver der udarbejdet en ny løntabel hver gang, der forekommer en satsregulering. Det sker typisk pr. 1. april og evt. 1. oktober.
Der er aftalt nedenstående generelle lønstigninger i perioden på følgende tidspunkter:
- 1. april 2018 0,80%
- 1. oktober 2018 0,50%
- 1. april 2019 1,30%
- 1. oktober 2019 0,86%
- 1. april 2020 1,46%
- 1. februar 2021 0,68%
I alt 5,60%
FFD vil udarbejde en ny løntabel, når der sker en regulering.