Kan højskolen være et Maker Space?

Publiceret 26-06-2018

D. 24. september inviterer det naturfaglige netværk alle interesserede til temadag om Maker Spaces, FabLabs og værksteder.

Mød blandt andre Rasmus Grusgaard, der har været med til at bringe Maker Space-kulturen til Danmark

Temadag

Vi undersøger hvad højskolen kan bruge værkstedet til som pædagogisk mulighed og hvilke elevgrupper der søger værkstedet, også som værested.

Maskiningeniør og innovationskonsulent Rasmus Grusgaard introducerer makerspace kulturen og deltagerne prøver selv kræfter med værkstedets muligheder når vi, anledt af Rønde Højskolens Science-lærere, skal støbe bioplastic, lasercutte eller 3d-printe. Derudover vil 3 højskolelærere byde os ind i deres praksis, bl.a. skal vi lære om tankerne bag Science Akademiet ved Idrætshøjskolen Århus.

Programmet er udviklet i samarbejde med Rønde Højskole, hvor dagen afholdes i højskolens værksted.

Se programmet her

Hvis du er interesseret i at høre mere om det naturfaglige netværk kan du kontakte Helle Skovmose.