"I tror, det er kloge-Ågerne, der ændrer verden, men det er ingeniørerne"

Publiceret 26-06-2018
Pædagogik og udvikling Bæredygtighed

REPORTAGE I forsøget på at indfange, hvordan højskoler arbejder med naturfag, opstår erkendelsen af, at metoderne er svære at afgrænse. På Uldum Højskole inkluderer naturfaglig dannelse fx en labrador i undervisningen og et besøg på en minkfarm.

Kurt Willumsen, forstander på Uldum Højskole


Højskolen kan åbne unges verden for naturvidenskab

Der er noget helt særligt over at besøge en højskole denne tid på året. Ikke mindst fordi junisolen brænder over den langstrakte have, der danner rammen om hyggelige aftenaktiviteter her et par uger før lukketid.

Et elevhold er ved at suge det sidste højskole ud af det – de måske senere vil omtale som deres livs forår.

De har slæbt brætspil og malergrej ud på det grønne underlag og skaber det ideelle tapet for formålet med vores besøg – en snak om, hvordan personale og elever på Uldum Højskole forstår, og arbejder med, naturfaglig dannelse.

Kurt Willumsen er forstander på Uldum Højskole og har været ansat på skolen i snart 30 år. Han køber ikke ind på tesen om, at højskolerne har svigtet deres naturvidenskabelige forpligtelse, da naturfagene har haft en selvfølgelig plads på skemaet på Uldum lige så længe, han kan huske. Det er heller ikke interessen fra de unge, der mangler, konstaterer han, eftersom fagene aldrig trækker et hold på under 25 elever.

For mig handler det om at åbne deres verden for noget, de ikke nødvendigvis selv har set.

Kurt Willumsen, forstander på Uldum Højskole

Skolen er kendetegnet ved at have et bredt fagudvalg, så man frit kan sammensætte sit skema og skifte ud i løbet af året. På listen over fag falder man over Astronomi, Zoologi, Bæredygtig Livsførelse og Naturoplevelser, der indikerer at det naturfaglige område er prioriteret i samme grad som klassiske bløde højskolefag som kor og filosofi. 

Det skyldes, at højskolen skal være vedkommende og forholde sig til omverdenen, siger Kurt og understreger, at de har en vigtig opgave i at vise eleverne, at naturvidenskab er spændende:

”For mig handler det om at åbne deres verden for noget, de ikke nødvendigvis selv har set. Det kan være noget helt elementært som, at det er bogfinken, der sidder og synger, eller rent æstetisk at tage ud og opleve en tidlig morgen og nogen skyer, der trykker. Men det kan også være noget mere hardcore, som bidrager til, at en elev gerne vil læse til dyrepasser efterfølgende.”

Og det blandt andet de banale betragtninger af naturens gang, der har gjort indtryk på eleverne:

"Jeg har haft nogle opfattelser af naturen, som er blevet vendt lidt på hovedet. Som fx, at det er godt nok, at vi kontrollerer naturen, ellers bliver det hele til mose og skov. Hvor jeg tidligere har troet, at vi bare skulle lade det være, så blev det hele godt," siger Ea Engelø (20 år), der både har haft Naturoplevelser og Zoologi.

23-årige Pernille var allerede optaget af biologi og bæredygtighed, inden hun startede på Uldum, men læringsformen på højskolen har givet hende lyst til at beskæftige sig med fagene fremadrettet:

Her handler undervisningen mere om de andre lag end det teoretiske, der godt kan svært at forstå. Det er fedt at opleve, at man kan tale så meget med om naturvidenskab uden at være en hardcore teoretiker.

Penille Louise Langer (23 år)

 

Fra venstre: Asta Augusta Lind (25), Ea Engelø (20), Pernille Louise Langer (23)

Lysten skal drive værket

På lærerværelset tjekker Kurt op på næste uges aftale med kollegaens labrador, som får en central rolle i zoologi-undervisningen, når der skal diskuteres etik og kæledyr.

Kurt underviser selv i Naturoplevelser og Zoologi og sætter en dyd i at blande fagene med virkeligheden. Derfor skiftes klasselokalet også ofte ud med en minkfarm, en dyrepark, en gård, skov eller noget helt femte. Herfra rejses diskussionerne, der strækker sig fra de konkrete, praktiske forhold og forskelligheder til mere moralsk-filofiske refleksioner over den bevidste forbrugers daglige dillemmaer. 

Jeg har helt oprigtigt fået en plan B i mit liv, og det er en ret fantastisk følelse. Før vidste jeg ikke, hvad jeg skulle, hvis jeg ikke kunne blive læge, men det ved jeg nu.

Asta Augusta Lind, 25 år

For Asta har fagene ikke blot inspireret hende, men også åbnet døre for alternative uddannelsesvalg:

"Jeg har helt oprigtigt fået en plan B i mit liv, og det er en ret fantastisk følelse. Jeg vil gerne studere medicin, men hvis det ikke går, vil jeg gerne læse biologi. Jeg har ellers aldrig tænkt, at det var noget for mig, men den undervisning, jeg har fået i Naturoplevelser og Zoologi har virkelig inspireret mig. Før vidste jeg ikke, hvad jeg skulle, hvis jeg ikke kunne blive læge, men det ved jeg nu, siger Asta en smule overvældet over sin egen erkendelse."

I hjørnet af haven har et par elever bygget et insekthotel af rør og hule mursten. Hotellet er resultatet af et projekt, Pernille har startet op sammen med en gruppe fra faget 'Bæredygtig Livsførelse'.

"Jeg synes, det er fedt, at vi har arbejdet så projektorienteret, at jeg fx har kunnet gå i dybden med biodiversitet og vilde bier. Vi har haft mulighed for at beskæftige os med lige den del af faget, vi synes er spændende," siger Pernille.

Og netop den interessedrevne læringsform er en af Kurts centrale pointer omkring højskolens mulighed for at vække unges nysgerrighed for naturvidenskabelige fag:

Hvilke andre steder i uddannelsessystemet kan man springe alt det kedelige over og gå direkte til det fedeste? Det er sindssygt privilegeret!

Kurt Willumsen, forstander på Uldum Højskole

"Hvilke andre steder i uddannelsessystemet kan man springe alt det kedelige over og gå direkte til det fedeste? Det er sindssygt privilegeret! Selvfølgelig kræver det en gang i mellem noget teknik eller teori at nå til essensen, men vi kan dosere det i et passende omfang i forhold til elevernes motivation. Jeg tror på, at det er der, vi kan smitte dem med en videre interesse for at fordybe sig i de ting, vi underviser i," siger han.

Pernille ved det hjemmebyggede insekthotel

Den svære balance

Selvom man nemt kan få stillet sin naturfaglige interesser på Uldum, kan det ifølge Kurt være nødvendigt, at højskolerne bliver endnu skarpere til at profilere sig på dette område:

Det kunne være fedt, hvis vi nåede dertil, hvor det er helt logisk, at hvis man vil være ingeniør, biolog eller dyrepasser, så er det noget af det, man kan tage på højskole for at afsøge. Det kan godt være, at vi som højskoler skal være bedre til at synliggøre vores tilbud.

Kurt Willumsen, forstander på Uldum Højskole

Og noget tyder på, at højskolerne stadig har et stykke vej i forhold til at tiltrække elever, der kommer med en naturvidenskabelig baggrund.

Bjarke Østergaard er 24 år og på orlov fra sit studie i Fysik på DTU. Han havde brug for en pause fra uddannelsen og søgte mod Uldum for at få mulighed for at beskæftige sig med mere aktive og kreative fag. Og højskoleopholdet er for Bjarke et bevidst valg om et pusterum mere end en forlængelse af hans naturvidenskabelige interesse.

"Når man kommer med en naturvidenskabelig baggrund, kan man godt savne at blive udfordret lidt og skulle sætte sig ind noget kompliceret stof. Selvom Zoologi har udfordret, hvordan jeg tænker om fx husdyr og landbrug, måtte der også godt være noget mere hardcore naturvidenskabelig undervisning. Jeg kan godt li', at man bliver presset på sin faglighed," tilføjer han.

Så mens teoretisk ballast vil være et afsavn for nogen, er fraværet af netop denne, grunden til, at andre tør smage på det naturvidenskabelige univers:

Jeg har ikke været så god til naturfag i folkeskolen og i gymnasiet, så jeg synes, det var ret sjovt, at man kunne prøve det af her uden at blive bedømt.

Ea Engelø, 20 år

Og elevernes oplevelse af højskolens tilgang til naturfagene stemmer godt overens med forstanderens ambitioner. Kurt har ikke en klar vision om, at fagene skal være kompetencegivende og forberede de unge til naturvidenskabelige studier på universitetet, men han har et udtalt håb om, at de forlader Uldum med en nyfunden interesse og bevidsthed om, at naturfaglige og samfundsmæssige problematikker er noget af det vigtigste overhovedet.

"Som jeg tit siger til dem, når jeg får lejlighed til det. I tror, det er kloge-Ågerne, der ændrer verden, men det er ingeniørerne. Det er dem, der opdager og finder praktiske løsninger på det, vi alle sammen sidder og diskuterer os frem til, at vi må have gjort noget ved. Det er naturvidenskabsfolk, der flytter tingene, så hvis de virkelig vil lave noget om i den her verden, er det den vej de skal gå.., Men de hører sikkert bare sådan noget far-snak, som de ikke tager alvorligt," afslutter han grinende.

Alt i alt understreger besøget på Uldum, at skolens tilgang til naturvidenskab og naturfaglig dannelse er drevet af lærernes interesser og en lyst til at invitere eleverne ind i naturens verden med alt, hvad det indebærer af praktiske, etiske, tekniske og æstetiske oplevelser og dilemmaer.

Og det smitter af på eleverne, der i Astas tilfælde kommer med en nysgerrighed og går med en plan B for sin karriere. 

Naturfagligt fokus

Med en bevilling fra Kulturministeriet har FFD fået mulighed for at øge opmærksomheden omkring naturfaglig dannelse på højskolerne.
I en artikelrække sætter vi fokus på skoler, der skaber nye fag, tiltrækker nye elev-og lærertyper og afsøger nye områder.

Formålet er at inspirere og vise den bredde, højskolen har - også på dette område. Mellem gastronomi, biologi og robotteknologi, opstår diskussionen om, hvad naturfaglighed er, og hvordan den kan bringes i spil på højskolerne.