Frivillige ambassadører skal udbrede Højskoleånden
Højskolernes Ambassadørnetværk er en ny sammenslutning af tidligere elever, der skal sikre, at højskoleånden lever videre uden for højskolerne og bidrager til de vigtige debatter om vores tid og samfund.
Den overordnede vision er at udvikle lokale og nationale aktiviteter, der kan medvirke til at skabe mangfoldige fællesskaber og styrke sammenhængskraften.
Teambuilding, workshops og fest
For at kickstarte projektet afholder FFD Højskolernes Topmøde 2-4. februar, hvor de frivillige klædes på til at kunne planlægge og afvikle aktiviteter rundt om i landet.
Deltagerne inddeles i projektgrupper, hvor de kan vælge mellem emner som: Bæredygtighed, Den aktive krop, Debat og politik,Fællessang og fællesskab, Køn, seksualitet og mangfoldighed, Ungdomsliv og mønsterbrud og Integration.
Derudover er der lagt op til en weekend med masser af højskoleånd, fest og hygge.
Læs mere om ambassadørnetværket