Nedsæt CO2-aftrykket ved at samarbejde med lokale fødevareleverandører
7 glas honning, 1400 æg og 250 kg kartofler om ugen. Det er blot nogle af de fødevarer, som elever og personale på Egmont Højskolen omsætter i løbet af en uge.
De store mængder mad blev tidligere hovedsageligt leveret af et cateringfirma, men for nylig besluttede højskolen at afsøge mulighederne for at benytte flere lokale fødevareproducenter.
Johannes Schønau er lærer på Egmont Højskolen og en del af Højskolernes bæredygtighedsnetværk. Det var ham, der tog initiativ til at samle køkkenlederne fra højskolen og to nærliggende efterskoler. Sammen inviterede de områdets lokale fødevareleverandører til en aften, hvor landmænd og køkkenpersonale kunne mødes til en snak om mulige samarbejder.
Efterfølgende har Egmont Højskolen etableret fem - snart seks - aftaler med lokale landmænd om at levere alt fra mel og korn til frugt mm. Før havde de kun én. Ud over at få råvarer af god kvalitet med lavt CO2-aftryk, er der også et økonomisk incitament, da varerne bliver billigere af ikke at skulle igennem et mellemled.
Historien vidner om, at det ikke behøver at være dyrt, tidskrævende eller besværligt at indføre bæredygtige rutiner på skolerne, men det kræver, at nogen starter dialogen.
Landmanden er ikke nødvendigvis en god købmand, der henvender sig af sig selv for at sælge sine produkter, og højskolekøkkener har typisk fastetablerede rutiner.
I dette tilfælde var kontakten ikke opstået, hvis Johannes og Egmont højskolen ikke havde faciliteret kontakten. I den forbindelse påpeger han, at lærerne kan spille en vigtig rolle i at hjælpe initiativerne på vej:
Rigtig mange højskolelærere har en gave i at være katalysatorer for at få ting til at ske i lokalsamfundene. De er gode til at skabe rammerne for en god samtale og ramme folk i øjenhøjde. Den tanke vil vi gerne arbejde med på det fjerde bæredygtighedsseminar.
Johannes Schønau, lærer på Egmont Højskolen
Øko æbler og flydende salatbede
I Oure har skolerne lavet en aftale med en lokal æbleplantage om at omlægge til økologi og på Brandbjerg Højskole udnytter man næringen i skolens voldgrav til at dyrke krydderurter og salat i flydende salatkasser. På en Internationale Højskole har eleverne lavet lugtfri kompostbeholdere af genbrugsmaterialer, som de kan tage med sig hjem, når de flytter fra højskolen.
- Tiltag, der ikke kræver meget mere end en god idé og lysten til at gøre det.
Bliv en del af Højskolernes Bæredygtighedsnetværk
Højskolenes Bæredygtighedsnetværk består lige nu af repræsentanter fra 30 forskellige højskoler, og der er plads til flere! Du behøver ikke at have en faglighed inden for bæredygtighed for at kunne deltage i netværkets seminarer - du skal blot have lyst til at se muligheder og hjælpe nogle konkrete - små som store - bæredygtige inititiver på vej på din højskole.
Ifølge Johannes giver mødet med lærere fra andre skoler anledning til stor inspiration til tiltag, der nemt kan omsættes til virkelighed i hverdagen:
Jeg får en fornemmelse af, at vi er mange derude, der gerne vil det samme. En fællesskabsfølelse, der gør, at jeg er helt høj når, jeg tager derfra. Der sker så mange spændende ting ude på skolerne, og så får jeg både et stærkt netværk samt en masse konkrete ideer, jeg kan tage med hjem.
Johannes Schønau, lærer på Egmont Højskolen