En førstehåndsberetning fra HPU
I uge 5 satte 16 højskolelærere hinanden i stævne til første modul af Højskolepædagogisk Uddannelse (HPU) 2018-2019.
Den frie Lærerskole og Gymnastikhøjskolen, der ligger side om side i Ollerup, dannede ramme om mødet, drøftelserne og samværet.
Kristian Skov Ravn fra Vestjyllands Højskole er en af de lærere, der i år skal gøre sig sine første erfaringer med HPU. Før han tog afsted, havde han tvivlet lidt på, hvorvidt han med 9 års højskoleerfaring kunne lære noget nyt om den tradition og pædagogik, han har været en del af i så mange år.
Gensyn med traditionen
Omdrejningspunktet for ugen var højskolens idégrundlag, tradition og historie samt spørgsmålet om, hvad en højskole er, og bør være, i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse. Et tema, der blandt andet indebærer, at de HPU-studerende - måske for første gang - bliver bekendt med at læse Grundtvig:
Vi har løftet de gode gamle højskolegrundsten op og kigget under dem for at blive klogere på, hvad vi står på skuldrene af. De værdier er der stadig brug for at vende og se i et nyt lys. Jeg fandt stor glæde ved at være tilbage på skolebænken og læse min Grundtvig. Det har jeg aldrig taget mig tid til før.
Kristian Skov Ravn, lærer på Vestjyllands Højskole
Derudover handler en central del af HPU'en om at stille skarpt på og debattere højskolens pædagogiske praksis:
”Der har været meget fokus på faglighed de seneste årtier, men det giver rigtig god mening at arbejde med højskolens pædagogiske fundament også. At få talt de centrale højskolebegreber igennem, så man kan implementere dem i sin undervisning", siger Kristian.
At få øje på bevægelsen
En af de elementer, der gjorde størst indtryk på Kristian efter første del af HPU'en, var fornemmelsen af, at man som højskolelærer er en del af en større bevægelse:
Det er meget berigende at blive skrevet ind i det store lærerkollegie. Højskolerne interagerer meget lidt med hinanden i hverdagen, så det er vildt fedt at finde ud af, at vi i bund og grund arbejder med det samme projekt. På trods af, at vores skoler har vidt forskellige profiler, fag og størrelse, arbejder vi langt hen ad vejen med de samme værdier og mål i forhold til at lave god højskole.
Kristian Skov Ravn, lærer på Vestjyllands Højskole
En følelse, der ifølge Kristan adskiller højskolelærerme fra andre læregrupper, men som man godt kan glemme i en travl hverdag, hvor man er optaget af sit eget.
Et højskoleophold for højskolelærere
HPU er, ud over at være et uddannelsesforløb, også et lille højskoleophold i sig selv med alt, hvad det indebærer af fællessang, leg, rigtig meget kage og sene samtaler over et glas rødvin. Og det gør indtryk:
Det er som selv at være på højskole - med morgensamling, undervisning og sociale aktiviteter. Vi bliver rystet sammen, får tusind informationer og der er god tid til både det faglige og det sociale. Vi mærker på egen krop, hvorfor det er, vores elever er så vilde med at gå på højskole. Det er en god reminder.
Kristian Skov Ravn, lærer på Vestjyllands Højskole
Traditionen tro
Intet højskoleophold uden traditioner. Til afslutningsmiddagen, der afholdes i de stemningsfyldte Gamle Stuer på Gymnastikhøjskolen, er der opstået den HPU-tradition, at de søde og dygtige køkkendamer, som tak for dejlig mad og gæstfrihed, fejres med en højskolesang.