Grundtvigs skoletanker inspirerer verden

Publiceret 08-08-2018

For en kvinde i Indien kan et højskoleophold veksles med en plads på arbejdsmarkedet. I England er 48 timers højskole nok til at give udfordrede voksne motivation til at lære og ændre kurs i livet. I begge lande er man inspireret af Grundtvig, og fortolkningerne af hans skoletanker går verden over. I starten af august blev de forenet i London til en international konference om indflydelsen af hans arbejde.

Grundtvig 'aficionados' fra 17 forskellige lande samlet i London

I et lokale, hvor konferenceuniformen strækker sig fra sorte jakkesæt til høje hatte og indiske sarier, understreger forsamlingen det underfundige og fascinerende i, at en dansk præst, digter og tænker for mange år siden satte noget i gang, der vinder globalt gehør den dag i dag. "Grundtvig aficionados" er der en, der udbryder i forsøget på at finde en fælles titulering af deltagerne, der på trods af kultur- og aldersforskel godt kunne gå for at være nutidens svar på Grundtvigs disciple.

Det er på initiativ af det amerikanske universitet Samford University, at vi er samlet i London for at undersøge, om det vi kalder højskole, folk school, peoples college, residental schooling eller peoples high school overhovedet har noget til fælles.

Konferencens formål er at samle og udveksle erfaringer om, hvordan Grundtvig har haft indflydelse på skoleformer og uddannelsestænkning rundt om i verden. De seneste år er antallet af nye højskoler eksploderet i USA, og meget tyder på, at den grundtviganske skoleform stadig har noget at tilbyde folket og demokratiet i vidt forskellige kulturer.

Fra venstre: Ingrid Ank (DK), Edicio dela Torre (Filippinerne), Sara Skovborg Mortensen (DK), Edward Broadbridge (DK), Joy Ibsen (USA)

Grundtvig anno 2018

I løbet af to intensive konferencedage, skifter kulissen fra Ungarn til Bangladesh og 15 andre lande, der bærer deres egen historie om mødet med Grundtvig.

Grundtvig kan ikke eksportes, men han kan importeres.

Edicio Dela Torre, Filippinerne

"Grundtvig kan ikke eksporteres, men han kan importeres," begynder Edicio dela Torre fra Filippinerne, og understreger, at højskolens idé må tilpasses den kultur, den skal leve og praktiseres i. Man kan ikke kopiere Grundtvig én til én, men han kan tolkes og versioneres, så han bliver relevant i forskellige miljøer, og det er han stadig i dag:

"Jeg plejer at sige, at hvis folkehøjskolen ikke allerede fandtes, blev vi nødt til at opfinde den. Selvom der har været små eksperimenter i evolutionen af det formelle skolesystem, har det været modifikationer af det allerede etablerede system. Højskolen opstod derimod fra bunden ud fra overbevisningen om, at man kunne udvikle en uddannelsesform, der skaber hele mennesker. Det vigtige er evnen til at lære, blive ved med at lære og bruge den læring positivt. Måske er det ikke forbeholdt folkehøjskoler - der kan være andre modeller, men højskolen har eksisteret og testet sig selv i over 100 år. Jeg har altid opfattet Grundtvig og folkehøjskolen som et særligt spejl, hvor jeg kunne se drømmen om en skole for almindelige mennesker. Vi behøver ikke insistere på folkehøjskolen som et specifikt brand, men vi skal holde fast i filosofien bag den," siger han.

Uddannelse for livet

Hvis du vil ændre et samfund, må du gøre det ét menneske ad gangen.

Kachi Ozumba, Nigeria

Ifølge Kachi Ozumba, leder af Grundtvig Instituttet i Nigeria er aktivt medborgerskab, kulturel dannelse og grundlæggende livsværdier centralt for den måde, de arbejder med at implementere Grundtvigs skoletanker i Nigeria.

"Hvordan spiser man en elefant? En bid ad gangen. Hvis du vil ændre et samfund, må du gøre det et menneske ad gangen. Jeg tror også, det er sådan, at den grundtvigianske idé vokser og spreder sig. Den er lige så vigtig i dag, som den var i går," siger han og understreger, at højskolens eksamensfri form gør det muligt for unge at forfølge deres drømme på trods af fiaskoer og dumpede prøver tidligere i livet.

I videoen herunder, beskriver Kachi Ozumba, hvorfor højskolen i hans optik er et vigtigt alternativ til andre uddannelsesinstitutioner.

Grundtvigs dannelsestanke er at forberede eleverne – ikke bare til at arbejde, men til at leve deres liv!

Kachi Ozumba, Nigeria

Praksisfortællinger fra hele verden

Melanie Lenehan er forstander på Fircroft College i Birmingham og var blandt de 17 oplægsholdere, der på trods af store forskelle til de danske højskoler, deler samme grundlæggende værdier. På Fircroft er eleverne svært udfordret af mentale, sociale og faglige problemer, og derfor er kostskoleelementet og lærernes omsorgsfulde relation til eleverne ifølge Lenehan helt essentiel for at kunne skabe ny motivation og gode læringsoplevelser for de voksne. Undervisnigsforløbene varer helt ned til 48 timer, men resultaterne af den inkluderende og erfaringsbaserede læringsform skaber afgørende forandringer i de voksnes liv.

Deres elever er typisk mellem 30 og 50 år og har kæmpet med fx misbrug, hjemløshed og psykiske udfordringer. Derfor kan de ikke klare meget mere end to døgn, før de skal hjem og tanke ny energi. Alligevel er mange knyttet til skolen i længere perioder og følger flere undervisningsforløb.

På samme måde kunne den svenske repræsentant Tomas Rosengren bekræfte, at højskolens pædagogik gør det muligt at trænge igennem til elever, der af den ene eller anden årsag har svært ved at indgå i læringssituationer. Overvægt af udfordrede elever er nemlig et vilkår de deler med England.

I videoen herunder, kan du se et uddrag fra interviewet med Melanie Lenehan, som vi lavede i forbindelse med konferencen:

En fælles melodi

Ingen højskolesamling uden sang. Foruden de mange oplæg, er fællessang et punkt, der er blevet højt prioriteret i programmet.

Og selvom både klaver og stryger støtter op om projektet, må man slette erindringen om en fuld foredragssal med syngende højskoleelever for ikke at skuffedes over den nye klang af Grundtvigs tekster, oversat til engelsk og filtreret gennem 17 forskellige dialekter. Hans ellers velkendte klassikere er svære at genkende på vores fælles sprog, men måske er netop dette et meget godt billede på en international forsamling, der summende søger en fælles melodi. Samme sang - mange udtryk. En fornemmelse af, at være en del af en flersporet bevægelse, der leder den samme vej.

Og selvom der er langt fra et selvudviklende sabbatår i Danmark til at kæmpe for retten til at uddanne sig og arbejde i Indien, er det tydeligt, at landerepræsentanterne fremhæver de samme grundlæggende værdier, når de bliver bedt om at beskrive udbyttet af et højskoleophold.

Heriblandt bliver essentielle højskoleelementer beskrevet med ord som: dialog, fællesskab, historiefortælling og poesi, kontekst-bestemt undervisning, frigørelse og kritisk tænkning, samvær, elevinvolvering og trygt læringsmiljø.

Dermed står vi med en skitse, der peger tilbage til Grundtvig og frem mod en fremtid, hvor stadig flere tager initiativ til at starte folkehøjskoler med håbet om et verdenssamfund, hvor folket insisterer på engagerende alternativer til det formelle uddannelsessystem.