Højskolernes Bæredygtighedsnetværk
Seminaret er arrangeret af ’Højskolernes Bæredygtighedsnetværk’ og er det fjerde i rækken. Alle er velkomne - uanset om man har mange års erfaring med temaet eller først lige er begyndt at arbejde med bæredygtighed. Der er plads og udfordringer til både nybegyndere og rutinerede.
Seminaret giver dig mulighed for at:
- Dele erfaringer og høste eksempler fra de øvrige deltagere og spændende gæster
- Prøve kræfter med at udvikle nye greb, undervisningsformer og måder at involvere eleverne i skolens arbejde med bæredygtighed
- Blive inspireret og motiveret til at gå hjem og afprøve nye pædagogiske metoder og/eller igangsætte forandringsprocesser på din skole
- Opleve at være en del af et netværk og en større bevægelse blandt højskolerne, der vil et mere bæredygtigt samfund
Seminaret er et led i Højskolernes strategi for 2018-22, hvor der i forhold til bæredygtighed bl.a. står at:
Folkehøjskolen fremover skal være bredt anerkendt for at klæde eleverne på til at forstå udfordringerne omkring bæredygtighed, og for at kunne arbejde konstruktivt med at løse dem, pædagogisk, praktisk og politisk
Højskolernes strategi 2018-22
Tilmeldingen er åben
Der kommer et mere detaljeret program i starten af 2018, som vil blive delt på FFD’s hjemmeside og på Bæredygtighedsnetværkets Facebook-side.
Kurset har mere end 12 timers undervisning fordelt på de 2 dage, så det vil være muligt at søge vikardækning.
Tilmeld dig allerede nu