Højskolerne har i mange år arbejdet med flygtninge som en del af elev-gruppen.
Nogle skoler har megen erfaring, andre skoler har mindre. Fælles for langt de fleste skoler er, at de ser højskolen som en særlig god ramme, hvor flygtningen kan få en god og helheds-orienteret introduktion til samfundet, sprog, kultur samt skabe sig et netværk og få uddannelses- og erhvervsvejledning mv.
Læs mere om flygtninge på højskole .
Hvor mange elever kan skolerne bære
Forstander på Vestjyllands Højskole, Else Mathiasen blev interviewet til P1 den 19. januar orientering fortæller hun at skolen har sat en grænse ved max 6-7 flygtninge på et hold
Hør interview om flygtninge på højskole med Forstander på Vestjyllands Højskole
FFD: Det handler om den rigtige balance
FFD har ikke præcise tal på, hvor mange flygtninge, der har været en tur på højskole, men efterspørgslen fra kommunerne er stor.
Generalsekretær udtalte Niels Glahn til artikel i Jyllandsposten:
»Derfor handler det om at finde den rigtige balance i forhold til hvor mange flygtninge, der er plads til. Højskolerne skal stadig levere deres kerneydelse som er livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er højskoler - ikke flygtningelandsbyer,« siger Niels Glahn og anslår, at de fleste højskoler sætter et maksimum ved 15-20 procent flygtninge på elevholdet.
Se artiklen i Jyllandsposten.
Det ligger i højskoleånden at hjælpe med samfundsudfordringer
»De sidste fem år er der lukket otte højskoler, så den samlede volumen er ikke længere så stor. Der er fulde huse mange steder,« siger Niels Glahn til JP.
»Men hvis vi får nogle henvendelser - eksempelvis fra regeringen - om vi kunne gøre mere som højskolebevægelse, så vil vi selvfølgelig se på det og tage udfordringen op,« siger Niels Glahn, som understreger, at det ligger i selve højskoleånden at hjælpe med aktuelle udfordringer i samfundet.