Rødding Højskole: ”Rødding Litteraturstævne”

Rødding litteraturstævne er et weekendstævne vil gerne have at stævnets besøgende går herfra med: en ny lyst til at læse, skrive og tale om litteratur med andre. Taget kan løfte sig, når man synger sammen, det same kan faktisk ske, når man læser sammen.

Formål

Rødding Litteraturstævne er et årligt weekendstævne, som afholdes første gang i weekenden 6-8 april 2018, og som har fokus på det at læse sammen i fællesskaber. Vores sigte et at inspirere til at mødes og læse sammen og også styrke de fine læsekredse, som allerede fungerer rundt omkring i stuerne, på bibliotekerne og i forsamlingshusene.

Projektbeskrivelse

Vi ønsker at Rødding højskole skal blive en institution, man forbinder med litteratur. Både for måske kommende elever og for lokalmiljøet. Derfor dette litteraturstævne, og derfor udgiver vi ved samme lejlighed en bog, nærmere bestemt en antologi, hvor vi samler tekster fra stævnets deltagere. Tekster, der er skrevet særligt til lejligheden, og som omhandler de to bøger, vi fokuserer på til stævnet. Vi ønsker at Højskolen ikke blot skal vær et sted, hvor man kan komme og blive underholdt af litteratur (oplæsninger, samtaler og andre fine ting), men også et sted, hvor der produceres viden. Derfor laver vi en ambitiøs bogudgivelse, som kan supplere samtalen om ny dansk litteratur. Ud over deltagerne til stævnet,  vil der også være bidrag af forfatterne (og tidligere gæstelærere på skolen) Jonas Eika Rasmussen og Lea Løppenthin, tidligere elever fra Rødding højskoles litteraturlinje, de to litteraturlærere, Johannes Fogtmann og Selma Rosenfeldt-Olsen, samt professor fra Syddansk Universitet Anne Marie Mai og Lektor ved Københavns Universitet Tue Andersen Nexø. Antologien vil blive solgt til stævnet og vil efterfølgende kunne erhverves via portaler som Saxo og bestemte boghandler i København, Århus og Ribe.

Formidling

Vi udgiver en bog i forbindelse med stævnet på vores eget nystartede forlag. Derudover er vi allerede blevet interviewet af Litteratursiden.dk, og sendt pressemeddelelser ud til flere medier. Det ville også give mening at tale med Højskolebladet om konceptet fælleslæsning, som en slags pendant til fællesangen. Vi vil selvfølgelig også bruge facebook og Instagram aktivt i dækningen af stævnet.

Bevilliget beløb 40.000kr.   

Kontakt:: Johannes Fogtmann, johannes@rhskole.dk

Læs evalueringen her