Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bog: Demokratisk dannelse

I foråret 2016 udkom antologien "Demokratisk dannelse - Højskole til debat" på forlagt KLIM.

demokratisk1170

Antologi om demokratisk dannelse

I foråret 2016 udkom antologien "Demokratisk dannelse - Højskole til debat" på forlagt KLIM. Gennem forskellige bidrag fra både forskere, højskolefolk og debattører bliver den demokratiske dannelse vendt og drejet med et ønske om at bidrage til diskussionen om højskolens opgave og pædagogik og herunder de opgaver og udfordringer en demokratisk dannelse i dag må forholde sig til.

Tilsammen lykkes det for forfatterne at indkredse, at den demokratiske dannelse nok snarere er et spørgsmål end et svar, men vel at mærke et svarende spørgsmål: Hvad skal vi med hinanden? For vi skal jo noget sammen! Vi skal leve et liv med andre mennesker, og vi må og skal engagere os i dette samliv, der er blevet os givet.

Brian Degn Mårtensson, lektor, UCSJ

Køb bogen

Arbejdshæfte

Hvis du ønsker at sætte demokratisk dannelse i spil på din højskole, kan du med fordel hente inspiration i det arbejdshæfte, som er blevet til på baggrund af antologien. Arbejdshæftet trækker diskussioner, dilemmaer og spørgsmål ud af antologien og samler dem i temaer med dertilhørende opgaver, som kan skabe grobund for diskussioner, der både tager fat i overordnede spørgsmål om demokratisk dannelse, men som også relaterer sig til den konkrete pædagogiske praksis på højskolen.

Læs eller download arbejdshæftet