En højskole skal have en skolekreds eller et repræsentantskab
Det er fastsat i Lov om folkehøjskoler, at en højskole skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed. Det skal dog nævnes, at dette krav er frivilligt for højskoler godkendt før 1/1 1994, og som ikke på noget tidspunkt har haft en skolekreds eller et repræsentantskab. I daglig tale kaldes skolekredsen også en højskoles bagland. Dette bagland skal bl.a. sikre, at der vælges det nødvendige antal medlemmer til skolens bestyrelse på generalforsamlingen.
Højskolens øverste myndighed
I højskolens vedtægter er det ofte anført, at det er skolens generalforsamling (evt. skolekreds eller repræsentantskab), der er skolens øverste myndighed.
Når loven imidlertid tillægger bestyrelsen den overordnede ledelse, er årsagen dels, at bestyrelsen på grund af sin størrelse er mere operativ end generalforsamlingen, dels at bestyrelsen principielt afspejler generalforsamlingen og at bestyrelsen dermed er ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab.
Den daglige og pædagogiske ledelse varetages af højskolens forstander.
Hvem kan være med i skolekredsen?
Hvem der kan være medlem af en skolekreds/repræsentantskab fastsættes i skolens vedtægter. Det kan være enkeltpersoner, foreninger, organisationer m.v. De fastsatte vedtægter skal følge standardvedtægten, der er nærmere beskrevet i tilskudsbekendtgørelsen.
Et aktivt bagland
Det er en stor opgave at sikre, at en skole til stadighed har et aktivt bagland. Det vil være naturligt, at skolens bestyrelse er engageret i denne opgave bl.a. for at sikre, at der kan vælges det nødvendige antal medlemmer til bestyrelsen, men ikke mindst for at sikre at højskolen har et reelt folkeligt bagland som udgangspunkt for sin virksomhed.