Blandt højskolerne i undersøgelsen, der er foretaget i løbet af foråret 2012, er alle seks højskoletyper repræsenteret. Det vil sige, at de højskoleelever, der skal vejledes, har vidt forskellige baggrunde og ligeså forskellige idéer om deres fremtid. Mens nogle elever tager på højskole for at opkvalificere deres muligheder for at komme ind på eksempelvis Politiskolen eller Kunstakademiet, tager andre af sted for netop at få den uddannelsesmæssige afklaring, de stadig søger.
Vejledningsaktiviteter på højskolen
Mens samtlige højskoler i undersøgelsen har personlige vejledningssamtaler med eleverne, er det kun er halvdelen af skolerne, der har skemalagt samtalerne. 11 højskoler har faste samtaler, mens 10 højskoler har valgfrie samtaler, og tre højskoler både faste og valgfrie samtaler. På Vejle Idrætshøjskole forklarer de deres samtaler således: "Det er obligatorisk for lærerne at afholde disse samtaler og obligatorisk for eleverne at have samtaler, men det er ikke indregnet i timefagfordelingen og ikke indlagt i lærernes skema." I det hele taget åbner højskolernes kostskoleform op for større fleksibilitet i forhold til vejledningssamtaler - når både lærer og elev er til stede, også udenfor almindelige skematimer, viser der sig flere muligheder for både de formelle og de uformelle vejledningssamtaler.
I forhold til øvrige vejledningsaktiviteter har 16 af de adspurgte højskoler vejledningsworkshops eller -temadage, 13 højskoler har vejledningsfag og 15 højskoler tager eleverne med på besøg på enten uddannelsesmesser eller uddannelsessteder.
Studievejledningens omdrejningspunkt
Selvom studievejlederne alle tilkendegiver, at de både vejleder om uddannelsesoptag og hjælper med at skrive ansøgninger, er der ingen tvivl om, at kerneområdet for vejledning er personlig udvikling, kompetencer og eksistentiel forståelse.
22 ud af 24 højskoler har svaret at deres vejledning omhandler netop ovenstående, og Rødding Højskole forklarer deres tilgang til personlig udvikling således: "Alle lærere får 6-7 elever "tildelt", som de tager tre samtaler med i løbet af opholdet. Denne vejledning handler primært om den unges overvejelser om livet og fremtiden, og om deres trivsel på højskolen." Rødding Højskole samarbejder i øvrigt med Studievalg Sydjylland i Kolding, der hvert forår og efterår planlægger en temadag, som er obligatorisk for højskoleeleverne at deltage i. Efter denne temadag kan eleverne bede om en personlig vejledningssamtale med højskolens vejleder.
Flere af højskolerne fortæller i øvrigt, at det kan være svært at skelne mellem egentlige vejledningssamtaler og højskolens mere uformelle rum, hvor vejleder og elev også mødes. Derfor foregår højskolevejledningen også udenfor almindelige træffetider, men derfor er det også så vigtigt, at vejlederne kan henvise til Studievalg og eVejledning, hvis de kommer til kort i forhold til særlige regler eller datoer for optag.
Kort og godt
- De seks højskoletyper er: Almene og grundtvigske højskoler, fagspecialiserede højskoler, gymnastik-, sports og idrætshøjskoler, livsstilshøjskoler, kristne eller spirituelle højskoler og ungdomshøjskoler