Krav om vejledning på højskolen
Siden 2004 har det været lovpligtigt for alle danske højskoler at udbyde uddannelses- og erhvervsvejledning under de lange højskolekurser af 12 ugers varighed eller mere. I bekendtgørelsen om lov om frie kostskoler fremgår det, at højskolerne skal vejlede deres elever om valg af uddannelse og erhverv.
På trods af det lovpligtige krav om vejledning, er der ikke formuleret særlige retningslinjer til organiseringen og afviklingen af studie- og erhvervsvejledning på højskolerne. Studievejledningen spænder fra at være en del af skolens fagudbud til åbne træffetider, hvor vejlederen er tilgængelig på sit kontor. Flere højskolevejledere arbejder desuden med gruppevejledning, eftersom det for rigtig mange højskoleelever netop er i mødet med den anden, at refleksionen finder sted.
Vejledning som en tretrinsraket
Når højskolevejlederne arbejder med metode, er det især med et fokus på sociale processer og fællesskab, og vejledning i fællesskaber er derfor et ligeså væsentligt værktøj som vejledningen af den enkelte.
Det mener blandt andre Helle Terkelsen, der er studievejleder på Ry Højskole, og i sin vejledning skelner mellem elevernes forskellige stadier i vejledningsbehov. Hvor nogle elever blot er i tvivl om, hvorvidt uddannelsen skal hedde Dansk eller Lingvistik, står andre elever på helt bar bund i forhold til, om de overhovedet skal studere. Helle Terkelsen forklarer sin vejledningsstrategi som en tretrinsraket, og her spiller højskolens forpligtende fællesskab en væsentlig rolle.
"Første trin er et besøg fra Studievalg med oplæg om faktuel viden i forbindelse med optagelse og ansøgning. Andet trin er en workshopdag med gruppevejledning, hvor ideen er, at eleverne reflekterer sammen og bruger hinanden som sparringspartnere. Derudover bliver der oprettet forskellige workshops i for eksempel motiveret ansøgning eller boligjagt. På tredje trin er der mulighed for en personlig samtale med mig."
Nuværende og fremtidige fællesskaber
Mette Øyås Madsen, der er studievejleder og mentor på Brandbjerg Højskole, har siden 2009 arbejdet med gruppevejledning funderet på kollektiv, narrativ praksis. Initiativet er en del af skolens særlige indsats for at skabe intense og vedkommende fællesskaber, hvor elever mødes på tværs af personlighed, social og kulturel kontekst samt faginteresse.
"Det kontinuerlige forløb på tre sammenhængende, ugentlige timer giver eleven mulighed for at vende tilbage til det samme trygge refleksionsrum og bygge videre på egen udvikling fra gang til gang. I dette fortrolige rum har den enkelte elev adgang til en stor fællesmængde af ressourcer. De ekstra redskaber letter arbejdet med at finde ud af, hvem de selv er, hvordan de forholder sig til fællesskabet og hvordan de bedst udnytter egne ressourcer til at opnå høj livskvalitet," forklarer Mette Øyås Madsen.
I undervisningen foretages to sidestillede bevægelser: Man søger den enkeltes særlige kerne og man omsætter kernen til meningsgivende fremtidsvalg. Gennem valg, der tager udgangspunkt i den man er, og den man ønsker at blive, medvirker eleverne til at skabe deres egen livskvalitet.
"Den helt store gevinst ved den kollektive narrative praksis i højskolens rum er, at ressourcestærke og ressourcesvage elever mødes på lige fod og med stort gensidigt udbytte. Her deler de fortællinger, træner selvværd og skaber nye indsigter. Foruden det individuelle identitetsarbejde peger eleverne på glæden ved at deltage i hinandens udvikling som et stort aktiv. Det udvider deres verdensbillede og bidrager væsentligt til at smidiggøre deres rolle i fremtidige fællesskaber."
Denne artikel er en forkortet udgave af en artikel af samme forfatter bragt i magasinet, Vejlederen, i juni 2013. Vejlederen udgives af Danmarks Vejlederforening.