Reportage fra dialogmøde for vejledere 2014
For fjerde år i træk slog Folkehøjskolernes Forening i Danmark dørene op til to regionale dialogmøder for vejledere på tværs af uddannelsessystemet. Møderne blev afholdt i starten af april på henholdsvis Silkeborg Højskole og Grundtvigs Højskole. I år var temaet rettet mod kønnets betydning i vejledningen under overskriften: "Dovne drenge og pligtopfyldende piger". Emnet blev belyst af blandt andre Frida Wikstrand, der er forsker i arbejdsmarkedsstudier på Malmö Universitet, og som satte debatten i et videnskabeligt lys.
De traditionelle kønsmønstre spiller ind
Ifølge Frida Wikstrand har vi langt fra sluppet de gamle kønsmønstre. Kønnet spiller en stor rolle for vores interesser, valg af uddannelse samt valg af job. Disse kønsmønstre er ikke biologisk betinget, men ligger i vores kultur og vore normer. Og grundlæggende handler det om,hvordanman skal være henholdsvis pige og dreng. I vores kultur ligger eksempelvis nogle helt bestemte maskulinitetskonstruktioner, hvor også dygtige drenge har enanti-studiekultur. Ikke fordi drenge biologisk set er dovne i sig selv, men fordi kulturen definerer, at det er sådan, man er dreng. Disse betragtninger understøtter Wikstrand med data både fra et kønsopdelt arbejdsmarked og et kønsopdelt uddannelsessystem.
"Der ses ikke et klart billede af kønsdominans på forskellige erhverv internationalt, så forskellene kan ikke være biologisk betinget," forklarede hun på dialogmødet på Grundtvigs Højskole.
Personlige interesser er et centralt element i vejledningen, og en måde hvorpå man kan nå de unge udenom kultur og klasse. Det er dog problematisk, hvis interesserne kommer til at fylde for meget i vejledningen, mener Wikstrand, fordi også interesser er påvirket af køn og klasse. Man bør derfor generelt været kritisk over for opfattelsen af interesser som værende noget neutralt. Vores interesser er blandt andet skabt af køn, klasse, socialisering, miljø, netværk og hvad man ellers ser som muligt for ens fremtid.
Vejlederens konkrete ansvar
Vejledere alene kan ikke ophæve opfattelsen af kønsforskelle, påpeger Wikstrand. Men vejledningsrummet kan bruges til at gøre den vejledningssøgendebevidstom sine beslutninger og baggrunden herfor. Vejlederen må udfordre fordomme om køn og erhverv, når vedkommende møder dem. Det må altså være det bevidste og frie valg, der er den vigtigste opgave for vejlederen.
På trods af, at hele uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet er komplekse størrelser, står vejledningen overfor en tidsmæssig udfordring - de har ganske enkelt en begrænset tid til rådighed sammen med den vejledningssøgende. Derfor benytter mange vejledere sig også af simplificerede erhvervsbeskrivelser, kategorier og arbejdsværktøjer, såsom funktionen "lignende jobs", der giver et overblik over relaterede tilbud til den vejledningssøgende. Men Frida Wikstrand påpeger, at der er en risiko for at disse værktøjer og kategorier ubevidst reproducerer kulturelle kønsmønstre. På samme måde kan vejlederen ubevidst komme til at reproducere nogle sociale kønsnormer. Vejlederen må derfor både være normkritisk over for de værktøjer han eller hun bruger, men også udfordre sig selv og sine måder at tænke, tale og vejlede på.
Personlige input fra vejledningsverdenen
Dialogmøderne bød også på input fra deltagerne, der repræsenterede vidt forskellige dele af vejledningsområdet, og som var blevet bedt om at give deres bud på kønnets betydning i deres vejledning. Blandt disse var der stor forskel påomoghvordankønnet har betydning. Helt fra vejledere hos det digitale eVejledning, som end ikke ser den anonyme vejledningssøgende, til vejledere i et projektcenter, hvor de vejledningssøgende fra start inddeles i mande- og kvindeværksteder.
En højskolevejleder nævnte på mødet på Silkeborg Højskole, at hun var blevet opmærksom på, hvordan hun flere gange ubevidst var kommet til at reproducere nogle kønsroller i studievalget, mens en vejleder fra Studievalg fortalte, hvordan køn ikke spiller en direkte rolle i deres vejledning, mens de dog kan se nogle statistiske mønstre i de måder, drenge og piger bruger vejledningen på. Eksempelvis bruger piger oftere flere ord og har brug for en længere vejledningssamtale, mens drengene sjældnere opsøger vejledning, og ganske enkelt bruger kortere tid.
På Syddansk Universitet oplever de ligeledes sådanne forskelle, hvor klart flest piger benytter sig af vejledningstilbuddene. Og på Projektcenter Syddjurs opleves kønnets betydning særligt stærkt, da de oftest arbejder med udsatte unge og voksne, der ofte aktivt bruger kønsrollerne som noget, de kan støtte sig til.
Nye kønsperspektiver i vejledningen
Generelt gav diskussionerne indtryk af, at Frida Wikstrands resultater fremadrettet kan fungere som inspiration til, hvordan ubevidst reproduktion af kønsmønstre i uddannelses- og erhvervsvejledning kan identificeres. Selvom der ikke nødvendigvis skal ske markante, grundlæggende ændringer i måden at vejlede på, gav Wikstrands oplæg anledning til refleksion over en mere kritisk og udfordrende tilgang, når fordommene mødes.
Møderne åbnede op for mange interessante videre debatter. Eksempelvis mente nogle vejledere, at denne debat i virkeligheden er et luksusproblem, og at der er andre emner, der er langt mere presserende. Men kønsdebatten åbnede også op for en konkret diskussion om det faktum, at færre drenge opsøger vejledningstilbud, samtidig med at færre drenge end piger får en uddannelse: Er der en sammenhæng, og bør der i så fald gøres en ekstra indsats over for drengene i vejledningen?
Vil du med til næste års dialogmøder?
Hold øje med denne hjemmeside for information om næste års dialogmøder i krydsfeltet mellem højskoler, universiteter, eVejledning og Studievalg.