Fremdriftsreformens betydning for pitstop-ordningen
Et pitstop på højskole er en mulighed for at trække ind til siden og trække vejret. Ordningen er rettet mod studerende, der enten er blevet i tvivl om deres studievalg, eller som trænger til en pause for ikke at gå helt kolde i studiet. Men vil fremdriftsreformen, der blev vedtaget af Folketinget i december 2013, forhindre fremtidige studerende i at tage på højskole? Og er der overhovedet stadig brug for - og nytte i - et pitstop-ophold?
Gennem de seneste 10 år har flere højskoler udbudt ophold under pitstop-ordningen, hvor studerende på videregående uddannelser kan få økonomisk støtte til et højskoleophold. Ordningen blev startet op i 2004 som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og tre østjyske højskoler, og formålet med ordningen er at give studietrætte, eller studietvivlende studerende mulighed for en pause i studierne. Det er op til den enkelte højskole at beslutte, om de vil udbyde pitstop-ophold, og per dags dato reklamerer 16 højskoler officielt med tilbuddet på deres hjemmeside.
Fuldtidsfag og automatisk eksamenstilmelding
Som en konsekvens af fremdriftsreformen skal alle studerende læse på fuld tid hele vejen igennem deres studie. Det betyder, at alle studerende hvert semester automatisk bliver tilmeldt fag og eksamener svarende til fuldt antal ECTS-point. Og det kan være en udfordring for pitstop-ordningen, da de studerende fremadrettet kun vil kunne kan tage et pitstop-ophold ved officielt at søge orlov fra universitetet.
Det er ikke alle landets universiteter, der uden videre tillader orlov til et højskoleophold. Tre universiteter tillader ikke ubegrundet orlov, selvom det er uvist i hvilket omfang, de giver orlov til studietrætte og studietvivlende studerende. På landets øvrige universiteter kan man fortsat benytte sig af pitstop-ordningen ved at søge om orlov, da disse institutioner tillader ubegrundet orlov.
Ubegrundet orlov vil sige, at den studerende uden yderligere begrundelse kan søge om og få bevilget orlov, så snart de øvrige krav er opfyldt (eksempelvis antallet af ECTS-point, der skal være gennemført forud for orlov). Man kan fortsat tage pitstop-ophold mellem sin bachelor- og kandidatuddannelse.
Hvem tager pitstop-ophold og hvorfor?
Vi har talt med Helle Terkelsen, højskolelærer og vejleder på Ry Højskole, for at få et indblik i, hvem pitstop-eleverne er. Helle Terkelsen har i et orlovsprojekt undersøgt Ry Højskoles pitstop-elever. Her kom hun blandt andet frem til, at der overordnet findes tre typer pitstop-elever: De studerende, der trænger til en pause og i nogle tilfælde ikke har nået at få en pause inden uddannelsens start, de studerende, der er kommet i tvivl om, hvorvidt deres uddannelse er den rigtige for dem, og endelig de studerende, der direkte mistrives på universitetet og eksempelvis er ensomme eller oplever stress og depression. Mange pitstop-elever er endog en kombination af disse typer.
Helle Terkelsen arrangerede i forbindelse med undersøgelsen en række gruppevejledninger med pitstop-eleverne, hvor det viste sig, hvor stor gavn de hver især havde af hinanden og deres indbyrdes oplevelser af at gå på en videregående uddannelse og pludselig trænge til at sætte farten ned.
Stor tilbagevenden til uddannelsessystemet
FFD har i foråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere pitstop-elever. Undersøgelsen viste, at eleverne i høj grad har brugt ordningen til at få et tiltrængt og ofte afgørende pusterum i uddannelsen. 65,6 procent af pitstop-eleverne vendte tilbage til eller planlægger at vende tilbage til samme uddannelse som før, mens 25,0 procent er påbegyndt en ny uddannelse. Det er altså 90,6 procent, der fastholdes i uddannelsessystemet. 6,3 procent var fortsat uafklarede og kun 3,1 procent vendte ikke tilbage til studierne.
Undersøgelsen af pitstop-eleverne gav et overblik over, hvorvidt pitstop-eleverne i forvejen benytter sig af universitets orlovsmuligheder, eller om de i stedet har gjort nytte af muligheden for at framelde sig fag og eksamener, som det ikke er muligt at gøre med den nye reform. Af de i alt 96 pitstop-elever, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen, søgte kun 36,5 procent officielt orlov fra deres studier under pitstop-opholdet. 45,8 procent udlod at tilmelde sig fag og eksamener, mens 15,6 procent tog pitstop-opholdet imellem bachelor og kandidat.
Der er altså samlet 45,8 procent af de adspurgte, der benyttede en model for deres pitstop, som ikke er mulig med den nye reform. Derfor kunne det tyde på, at fremdriftsreformen kan betyde, at færre tager et pitstop-ophold, idet reformen ændrer mulighederne for at tage en pause. På den anden side er der med al sandsynlighed mange blandt de 45,8 procent, der godt kunne have fået officielt orlov fra deres universitet, hvis de havde søgt om det. Og samtidig kan man forestille sig, at endnu flere vil benytte sig at tilbuddet, da der i høj grad bliver brug for pauser, når studiet skal klares på fuld, normeret tid hvert semester.
Effekten af et pitstop-ophold
Pitstop-ophold på en højskole kan være en hjælp for de studerende til at afhjælpe presset fra studierne, forklarer Helle Terkelsen: "Mange pitstop-elever oplever, at de genfinder lysten til at lære, når de kommer på højskole. Og læringslyst er jo forudsætningen for et meningsfuldt studieliv," fortæller hun og uddyber:
"Fællesskabet er samtidig også en mulighed for at udveksle erfaringer om centrale livstemaer, som for eksempel hvilke drømme og håb man har for fremtiden, og hvad der har betydning i det liv, man gerne vil leve. Et højskoleophold kan være med til at aflaste den enkelte fra det pres og den ensomhed, studielivet nogle gange er præget af."
Til spørgsmålet, om man kunne få en lige så udbytterig pause et andet sted, svarer Helle Terkelsen; "I min optik kan højskolen jo nemt blive svaret på alting. Men jeg mener faktisk, at kombinationen af en faglig fordybelse, nogle rammer og et fællesskab, der giver mulighed for at blive set, som den man er, er noget helt særligt ved højskolen."
Vil du vide mere?