Ph.d. afhandling: Tid til nye og fællesskabsorienterede vejledningsmetoder

I en individualiseret verden må vejledning give unge mulighed for at spejle sig i hinanden. Helene Valgreen undersøger i sin ph.d. afhandling, hvordan vejledning med udgangspunkt i fællesskab kan få betydning for den enkelte elev. Undersøgelsesfeltet er tre danske folkehøjskoler, hvor deltagende elever i et socialt forum har udvekslet tanker om deres eget liv. Projektet er finansieret af FFD gennem satspuljemidler og er en selvstændig del af det såkaldte kombinationsprojekt.

Forår 2014
Af Mette Kylsø

Ph.d om ny vejledningsmetode

Vejledning og samfundsændringer går hånd i hånd. Derfor må vejledning af unge, i forbindelse med deres karrierevalg, også afspejle det samfund, som vejledningen fungerer i. Dette påpeger Helene Valgreen fra Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, i sin afhandling "Refleksion og fællesskab: Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen".

Tidligere var vejledning domineret af en rationel beslutningsproces og en idé om, at man skulle finde sin rette hylde, og der var ofte kun én mulighed. Sådan er det ikke i dag. Samfundet er langt mere komplekst og omskifteligt, hævder Valgreen og uddyber:"Der er i højere grad et fokus på individualisering. De unge skal træffe en masse valg, og dette medfører ofte tvivl og usikkerhed. De unge har brug for hinanden at spejle sig i og støtte sig til."

I sin afhandling introducerer hun en ny vejledningsmetode, Kollektiv Narrativ Praksis, som er en del af en generel strømning inden for vejledning hen imod det kollektive. Her får de unge mulighed for at lære af hinanden og få nye perspektiver på deres eget liv.

At spejle sig i fællesskabet

Kollektiv Narrativ Praksis er en metode, der skaber nye og udvidede muligheder i forhold til gruppevejledning. I en faciliteret proces, der bygger på et socialt rum, fortæller deltagerne om deres liv og deres udfordringer gennem tegninger, skriftlige udsagn og fælles refleksioner. Herved skabes der en fælles fortælling.

"Kollektiv Narrativ Praksis handler i høj grad om anerkendelse. Det er hensigten, at den fælles fortælling skal nå ud over gruppen og præsenteres for andre grupper. Dette starter en kollektiv proces og en opdagelse af, at andre unge sidder med lignende tanker og udfordringer som én selv. Det stiller store krav til vejlederen som facilitator, koordinator og drivkraft."

Højskole i fokus

Afhandlingen kredser om tre danske folkehøjskoler. Der er flere årsager til, at det netop er højskoler, der er genstandsfelt for forskningen. Højskolerne er lovmæssigt forpligtet til at vejlede elever om uddannelsesmuligheder. Til gengæld har højskolerne ingen fastsatte rammer for den metodiske tilgang til vejledning, og Valgreen mener derfor, at højskolen er oplagt i forhold til at kunne udvikle nye metoder:

"Skoleformen har en frihed, som ikke gør det administrativt besværligt at igangsætte pædagogisk udvikling. Narrativ vejledning og højskoler ligger tæt op ad hinanden. I forvejen eksisterer der et læringsmiljø, hvor eleverne er åbne og trygge, og man kan derfor starte mere direkte på den fælles proces."

Valgreen understreger, at selvom afprøvning af metoden er foregået på højskoler, er der ikke tale om en særlig højskolemetode. Højskolen er dog et oplagt sted at starte, og kan være en inspiration for andre vejledningsinstanser.

Nye perspektiver på sårbarhed

Ifølge Valgreen bør karrierevejledning være et tilbud for alle og ikke være møntet på en bestemt gruppe. Afhandlingen udfordrer således den danske vejledningslov, der siger, at vejledning skal målrettes unge, der har vanskeligt ved enten at vælge, påbegynde eller færdiggøre en uddannelse eller vælge et erhverv. I denne henseende bliver vejledning altså forbeholdt en bestemt gruppe, "de sårbare unge". Valgreen påpeger vigtigheden af ikke at prioritere mellem de unge fra starten:

"Der er en gråzone af unge, som ikke viser tydelige tegn på sårbarhed. Denne kan dog vise sig senere, og man vælger i udgangspunktet unge fra, som netop kunne have brug for vejledning. Man er nødt til at åbne op for flere i vejledningen."

Et bredere deltagerfokus giver flere perspektiver og personlige fortællinger, som de unge kan dele med hinanden. I sidste ende bidrager Kollektiv Narrativ Praksis og den dertilhørende sparring til, at de unge får nye perspektiver på deres muligheder - og derved også kompetencer til at skulle træffe valg.
 

Kort og godt

  • Kollektiv Narrativ Praksis er en vejledningsmetode, der bygger på fællesskab.
  • Vejlederen er facilitator af processen, som overordnet set består af tre faser: først er fokus på deltagernes individuelle fortællinger, dernæst på skabelse af en fælles fortælling og til sidst på den kollektive proces, hvor gruppens fælles fortælling deles med andre, eksterne grupper.
  • Udgangspunktet er en workshop, hvor deltagerne gennem tegninger, skriftlige udsagn og fælles refleksioner kan spejle sig i hinanden og få nye perspektiver på fremtidige valg.
  • Vejlederen støtter de unges refleksionsproces ved selv at reflektere sammen med andre vejledere i et forpligtende samarbejde.
  • Forskningsprojektet er finansieret af satspuljemidler gennem FFD's såkaldte kombinationsprojekt med det formål at udvikle nye vejledningsmetoder for sårbare unge.

Vil du vide mere?