Nytænkning af optagelsessystemet
Den 2. juni 2014 afholdt Uddannelses- og Forskningsministeriet en konference om nytænkning af optagelsessystemet til de videregående uddannelser. Formålet var at sætte fokus på, hvordan uddannelsessystemet kan medvirke til at sikre, at vi får de bedst egnede og mest motiverede studerende ind på de rette studiepladser. Dermed er nye og alternative optagelsesformer for alvor sat på den nationale uddannelsesdagsorden. Og samtidig er de mere almene kompetencer samt motivationen hos ansøgerne kommet mere i fokus.
Optagelsesprøver til læreruddannelsen
Alle ansøgere til læreruddannelsen med et karaktergennemsnit under 7,0 skal søge ind via kvote 2 og desuden møde op til en obligatorisk optagelsessamtale. Læreruddannelsens optagelsessamtale er baseret på Multiple Mini Interview-konceptet (MMI), der adskiller sig fra typiske optagelsesprøver til eksempelvis Politiskolen og Journalisthøjskolen ved at indebære interviews, der primært handler om den unges motivation for at starte på uddannelsen. Samtalen er således tænkt som en afklaring for begge parter, idet den unge får præsenteret et realistisk billede af, hvad uddannelsen indebærer og kræver i forhold til alt fra læsefærdigheder og pædagogisk sans, til samarbejdsevner og etik.
En evaluering af de gennemførte samtaler i 2013 har overordnet konkluderet, at optagelsesprøverne er en succes. Ved at indkalde alle med et snit under 7,0, mener man på læreruddannelserne at have fået frasorteret de mindst studieegnede, idet cirka 20 procent enten ikke bestilte tid eller undlod at møde op til en optagelsessamtale. Af de ansøgere, der mødte op, blev kun cirka 4 procent afvist. Den største frasortering sker derved før optagelsessamtalerne, og formålet med optagelsesprøven er da også netop at få frasorteret de ikke-studieegnede, før de selv vælger at droppe ud.
Flere optagelsesprøver på Syddansk Universitet
På Syddansk Universitet har man i flere år arbejdet med optagelsesprøver på uddannelser indenfor sundhedsvidenskab, hvor efterspørgslen er væsentlig større end udbuddet af pladser. SDU har som mål i 2017 at optage mindst 25 procent af de studerende på hvert fakultet gennem supplerende optagelseskriterier. For eksempel skal man allerede nu på kvote 2-optagelser til Medicin, Klinisk biomekanik, Folkesundhedsvidenskab og Psykologi først besvare en fælles multiple choice-prøve, og derefter gennem et Multiple Mini Interview.
SDU's multiple choice-prøve indebærer spørgsmål inden for et kvantitativt, kritisk og sprogligt ræsonnement. Det er ikke specifik sundhedsfaglig viden, ansøgerne testes i, men i stedet mere generelle kompetencer. I de efterfølgende Multiple Mini Interviews skal ansøgeren diskutere med en interviewer ud fra et fremlagt indhold, hvor der gennem seks til otte interviews testes i forskellige almene kompetencer. Igen kræves der ikke en specifik faglig baggrundsviden, og ansøgeren vurderes ud fra det samlede, generelle indtryk. Ansøgerne undersøges for forskellige kompetencer fra uddannelse til uddannelse, men generelt går kompetencerne etik, kommunikationsevner og motivation igen.
Modsat læreruddannelsen er formålet med SDU's optagelsesprøver på sundhedsvidenskab, at finde de bedst egnede og mest motiverede studerende, da der er flere ansøgere end pladser på studierne.
Hvorfor optagelsesprøver - og hvad er de generelle fremtidsudsigter?
Birgitta Wallstedt er leder af Universitetspædagogik på SDU og har arbejdet med optagelsesformer og -prøver i mange år. Hun ser først og fremmest to årsager til indførslen af optagelsesprøver. Den første handler om, at mange unge har udviklet sig og fået erfaringer og kompetencer siden deres gymnasiale uddannelse, som burde give dem ret til en ny chance for at bevise deres værd. Den anden årsag handler om muligheden for at vise andre egenskaber end et karaktergennemsnit: "Det er svært at kunne argumentere sagligt for, at man eksempelvis bliver en bedre læge, blot fordi man har 9,8 i gennemsnit frem for 9,7," forklarer Wallstedt.
Umiddelbart ser Wallstedt et øget fokus på alternative optagelsesformer, hvilket blandt andet viser sig i kraft af den konference, Forsknings- og Uddannelsesministeren inviterede til i juni 2014. Og hun vurderer, at der formentlig vil komme flere optagelsesprøver og - samtaler fremover. Det er dog vanskeligt at forudsige præcist, hvordan billedet vil komme til at se ud i fremtiden: "Og det hænger både sammen med, hvad de forskellige institutioner gerne vil, og hvilke regelændringer, der måtte komme fra ministeriets side,"forklarer hun.
Forbilledlig forberedelse på et alment grundlag
Optagelsesprøver og -samtaler er forskellige fra studie til studie. Det er for uddannelsesinstitutionerne en kunst at udvælge særlige kriterier, der kan forsvares som værende relevante for den pågældende uddannelse, påpeger Birgitta Wallstedt. Derfor skal man være opmærksom på de specifikke kriterier og kompetencer, den enkelte uddannelse efterspørger. Alligevel peger Wallstedt selv på nogle generelle kriterier, såsom motivation for uddannelsen og det kvalificerede, oplyste valg, som altid vil være relevante i en uddannelsessammenhæng: "I og med at man som ansøger skal sætte sig lidt ind i, hvad det er for en uddannelse, og hvad der kræves af en selv, så bliver man jo på en måde sin egen studievejleder. Man skal tænke over, hvad uddannelsen indeholder, og hvad man selv skal kunne levere. Resultatet skulle derfor gerne blive, at ansøgerne træffer velovervejede og kvalificerede valg."
Wallstedt påpeger vigtigheden i at vide, hvad man går ind til, når man skal til optagelsesprøve. Uddannelsesinstitutionerne har pligt til en gennemsigtighed af prøvernes indhold, og hvis ansøgeren sætter sig ind i prøvens indhold og uddannelsens krav, kan de få en idé om, hvor de evt. kan forberede sig. Som eksempel udtaler Wallstedt; "Lad os sige, der måske er et krav om, at man skal kunne læse faglitteratur på engelsk, så kan det jo være en god idé i et halvt år inden prøven, at læse noget mere litteratur på engelsk, så man kan øve sig i det."
Optagelsessamtalens betydning for ansøgerens engagement
Camilla Hutters fra Center for Ungdomsforskning (CeFU), der forsker i unge studerende og videregående uddannelser, forklarer, at det at skulle til en optagelsesprøve eller -samtale, kan forberede de unge bedre på, hvad uddannelsen og det efterfølgende job indebærer. Hutters beskriver motivationen som en generel kerneværdi, uanset hvad man studerer:"Motivation handler selvfølgelig om noget personligt - men det handler også om, at man er motiveret for det, uddannelsen kan tilbyde. Og på den måde er der paralleller til jobsamtaler senere i livet: Om man rent faktisk er motiveret for det, jobbet handler om," forklarer Hutters, og fortsætter: "Man skal være klar over, hvad det er for en type motivation, man skal have i forhold til uddannelsen, både for fag og for det erhverv, man skal ud til efterfølgende. Man skal sætte sig ind i, hvilke muligheder der er, og hvordan ens motivation kan vinkles i retningen af det."
Vejlederens rolle og ansvar
Kim Andersen, vejleder på Odder Højskole, forholder sig i sin vejledning meget konkret til, om den unge er på vej til at søge ind på en uddannelse med optagelsesprøve: "Det giver en særlig udfordring, og det åbner for et nyt ønske om hjælp fra eleverne. Hvert studie har særlige betingelser, og det bliver derved vores opgave som vejledere og lærere at være bekendt med disse betingelser," forklarer han.
Specifikt beskriver Kim Andersen, hvordan vejledningen på højskolen tager udgangspunkt i det enkelte menneske: "Det drejer sigrigtig meget om at italesætte sig selv, at italesætte sig i forhold til faget og om at opbygge sit eget selvværd. Gennem vejledningen forholder de unge sig til dem selv, og de øver sig i at udtale sig om sig selv," forklarer han.
I en artikel i "Vejledning på Tværs" fra efteråret 2013 kiggede vi nærmere på, hvordan højskoler kan være med til at forberede de unge til optagelsesprøver til blandt andet Politiskolen, Journalisthøjskolen og Arkitektskolen. På Højskolernes hjemmeside kan du læse specifikt om de højskoler, der udbyder forberedende kurser til videregående uddannelser med optagelsesprøver. De unge kan altså følge kurser, der forbedrer deres chancer markant for at komme ind på specifikke uddannelser, og højskolen kan derfor være et essentielt stop på vejen mod drømmestudiet.
Vil du vide mere?
- Læs mere om Syddansk Universitets optagelsesprøver til uddannelserne indenfor sundhedsvidenskab her.
- Læs mere om læreruddannelsens optagelsessamtaler her.
- Læs mere om Forsknings- og Uddannelsesministeriets konference om optagelsessystemet her.