Med de første nys om fremdriftsreformen stod studievejlederne på universiteterne først og fremmest over for en række spørgsmål om, hvad reformen egentlig ville komme til at indebære. Særligt implementeringsdatoen skabte stor usikkerhed blandt de studerende og vejlederne. I artiklen, "Omstridt reform gør vejledere til vildledere", fra Politiken den 28. november 2013, fortæller studievejleder, Kirstine Føge Jensen, på vegne af Københavns Universitets studievejledere om udfordringerne i at vejlede studerende uden egentlig klarhed om reformens indhold. Mange studerendes studieplaner blev pludselig ugyldiggjort, og nye studieplaner var ikke mulige at planlægge før en afklaring.
Hvem rammes af reformen?
Reformens indhold er nu klart, dog med nogle usikkerheder omkring universiteternes særegne implementeringstiltag. Men hvad bliver så udfordringerne? Vejlederne, Helle Laursen fra RUC og Liza Schmidt fra DTU, forsøger i et debatindlæg på hjemmesiden for Foreningen for Studie- og Karrierevejledere ved Universitetsinstitutionerne i Danmark at beskrive fremdriftsreformens mulige udfordringer.
I debatindlægget giver de eksempler på flere grupper af studerende, der er i risiko for at blive hårdt ramt af reformen. Én gruppe er studerende, der periodevis mister motivationen for at studere, og som - eftersom de ikke kan studere på nedsat tid - enten vil komme i en orlovskategori uden SU eller falde helt fra uddannelsen. En anden gruppe er ældre deltidsstuderende med familie eller job ved siden af. En tredje gruppe er studerende, der er afhængige af at have et job eksempelvis på grund af manglende SU. Og en fjerde gruppe dækker over studerende, der er engagerede i studenterpolitik eller andet frivilligt arbejde.
Etiske konsekvenser for vejledningen
Helle Laursen og Liza Schmidt mener, at en direkte konsekvens for vejledningen vil være en udfordring af de etiske retningslinjer, som vejledningspraksissen foregår under. Vejledningen har indtil nu fulgt etiske retningslinjer foreskrevet af Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, som blandt andet fremhæver, at vejledningen skal varetage borgerens interesse, samt være neutral og uafhængig af politiske interesser, institutioners interesser eller andre særinteresser. Med fremdriftsreformen underlægges vejledningen en begrænsning i form af det politiske krav om 60 ECTS points om året.
Konsekvenser til debat
Hvad reformen mere præcist kommer til at betyde for vejledningen er i stort omfang stadig uvist. Men de to vejledere opstiller en række debatspørgsmål omkring udfordringen for de studerende, vejledningen og universitetet, som kan blive nogle af omdrejningspunkterne i den videre debat på området:
- Hvordan kan vi som vejledere lægge en "god og realistisk studieplan" med de studerende, som vi på forhånd ved vil være afhængig af dispensationer i hvert eneste semester?
- Hvad betyder det for kvaliteten af universitetsuddannelserne, at studerende først og fremmest skal bestå, så de ikke har pointene oven i næste semesters arbejdsbelastning - og at mange ikke tør vælge de mest udfordrende kurser, da de ikke vil kunne framelde sig eksamen?
- Hvad betyder det for de studerendes overgang til arbejdsmarkedet, at universiteterne i fremtiden udklækker studerende, der ikke i studietiden har kunnet påtage sig studiejob og frivilligt arbejde, fordi de ikke må undernormere - heller ikke hvis de ikke modtager SU?
- Hvad betyder det for de studerende og for vores samfund, at mange flere vil falde fra en universitetsuddannelse - og hvor skal de gå hen, når de samme krav også i fremtiden kommer til at gælde for professionsbachelorer?"