Et højskoleophold er en oplagt mulighed, hvis man gerne vil forberede sig fagligt og personligt til en videregående uddannelse. Og hvis fokus er på uddannelsesforberedelse og optagelsesprøver, behøver højskoleopholdet ikke vare et halvt år.
6.000 afslag
I år har i alt 20.654 potentielle studerende modtaget et skuffende svar gennem Den Koordinerede Tilmelding. Det svarer gennemsnitligt til 23,4 % af samtlige ansøgere. Blandt de uddannelser, hvor efterspørgslen er størst, findes arkitekt- og journalistuddannelserne.
I år er det kun lykkedes 12 % af ansøgerne at få en studieplads på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus og København, mens 21,1 % af ansøgerne har fået et ja fra Journalistik på Syddansk Universitet. På landets to arkitektskoler har der ligeledes været rift om pladserne, hvilket har betydet, at 18,2 % af ansøgerne har fået plads i København, mens kun 16,9 % er kommet ind i Århus.
I alt 6.056 unge har fået afslag fra de fire uddannelser og må altså derfor tænke i andre baner - i hvert fald indtil næste år og næste optagelsesrunde.
Højskole i højt tempo
De fleste er allerede klar over, at et højskoleophold kan være en både afklarende og opkvalificerende mulighed, hvis chancerne til næste års optagelsesprøve skal forbedres. Et halvt år på Askov Højskoles journalistlinje giver således 80 % sandsynlighed for at komme ind på en af landets journalistuddannelser. Og efter et halvt år på Krabbesholm Højskole kan man med 75 % sikkerhed komme ind på en af de to arkitektskoler.[1]
Men hvis hverken tiden eller økonomien rækker til et halvt år på højskole, findes der andre muligheder. Flere højskoler udbyder turbokurser målrettet de eftertragtede uddannelser med optagelsesprøver, og på et fire ugers forløb i januar kan håbefulde unge således opkvalificere sig til næste års optagelsesprøve, denne gang med væsentligt bedre chancer.
Journalistik på fire eller otte uger
På Vallekilde Højskole har underviser, Michael Strangholt, gjort sig gode erfaringer med skolens journalistkurser, både de længere forløb og de intensive turbokurser.
"I foråret 2013 havde vi eksempelvis 90 elever på journalistfagene, hvoraf cirka 45 elever kom og tog del i de fire ugers intensive forløb. Programmet for de fire uger foregår udelukkende på højskolen og ligger lige op til optagelsesprøven. Kursets fokus er derfor teoretisk og direkte målrettet optagelsesprøven,"forklarer Michael Strangholt, men tilføjer, at det også er muligt at tage et otte ugers kursus på højskolen.
"Vælger man otte uger, begynder man på højskolen fire uger tidligere, og her er man med på to forskellige projekter sammen med eleverne på forårets lange kursus. I foråret 2013 var de to projekter eksempelvis dels i samarbejde med et nyhedsbureau, og dels et samarbejde med hjemløseavisen, Hus Forbi. På de otte uger starter man altså med praksis, hvor man også får offentliggjort noget af det, man skriver, og derefter kaster man sig så over teorien."
Et særligt arkitektonisk sprog
På Rødding Højskole underviser arkitekt, Anders Søren Nielsen, til januar på et helt nyt turbokursus, der fokuserer på optag på landets to arkitektskoler. Han har tidligere undervist i temakurser om arkitektur på højskolen, men for første gang tilrettelægger han nu et kursus på fire uger, der er direkte målrettet optagelsesprøverne.
"Vi har aldrig før haft kurset om arkitektur, men Rødding Højskole har tidligere og med stor succes haft intensive kurser om grafisk design og medier, og det er her idéen kommer fra," forklarer Anders Søren Nielsen, der på turbokurset vil fokusere på det særlige, abstrakte sprog, der er nødvendigt at forstå, hvis man drømmer om at blive arkitekt.
"Arkitektur handler blandt andet om at forstå og arbejde med en abstraktion. Og det er faktisk dét, vi bruger de fire uger på. Som eksempel skal eleverne ud i en skov og opfatte de rum, de er i, og dernæst tegne dem rumligt. En sådan øvelse handler netop om abstraktionsforståelse, og evnen til at bevæge sig i abstrakte og konkrete niveauer - og det er en evne, der er efterspurgt på arkitektskolerne. Selvfølgelig arbejder vi også med tegning og modelbygning i de stillede opgaver, men hvis eleverne ingen forudgående forståelse har for faget, er det vigtigste i første omgang at introducere dem til det arkitektoniske sprog."
Fuld fart - og stadig tid til fordybelse
Både Michael Strangholt og Anders Søren Nielsen påpeger, at selvom kurserne er korte og intensive, er højskolens fokus på fordybelse stadig en væsentlig del af opholdet. For Michael Strangholt er det derfor meget vigtigt, at man under opholdet også retter blikket mod andet end optagelsesprøver.
"Man har altid andre fag og valgfag undervejs, for eksempel idræt, så hovedet ikke koger fuldstændig over. Og så er det en vigtig del af højskoleopholdet, at der er tid til at diskutere og fordybe sig. Mange af eleverne har indtil nu været vant til tavleundervisning på gymnasiet, hvor man får point for at sige det rigtige. Her skal højskoleopholdet være et alternativ, også selvom det kun er for fire uger," påpeger han.
Anders Søren Nielsen understeger at turbokurset på Rødding Højskole på mange måder minder om et almindeligt langt kursus på højskole.
"På kurset får de mulighed for at dykke ned i arkitekturen, og på den måde er det et meget klassisk højskolekursus. Det handler om fordybelse, ligesom længere højskolekurser også gør, og en måneds fordybelse i arkitektur gør eleverne bedre stillet, når de senere skal til optagelsesprøve på en arkitektskole."
Lidt er godt - mere er bedre
Selvom de korte turbokurser forbedre chancerne for at komme ind på drømmeuddannelserne, understreger Michael Strangholt, at såfremt pengene og tiden rækker til det, vil han nu alligevel anbefale et langt højskoleophold frem for et turbokursus.
"Vi kan se, at kursisterne på de lange ophold klarer sig en smule bedre, end kursisterne på de kortere og mere intensive forløb. Gennemsnitligt bliver mellem 50-80 % af kortkursuseleverne optaget på en journalistuddannelse efterfølgende, mens 70-90 % af eleverne på de lange kurser kommer ind efter opholdet," fortæller han og fortsætter:
"Uddannelserne i både Århus og Odense opererer meget med samtaler, og de lægger derfor stor vægt på, om ansøgerne har tænkt over branchen. Og jo længere tid, de har brugt på at overveje og udvikle deres syn på journalistfaget forud for optagelsessamtalerne, jo bedre er de forberedt, og jo bedre klarer de sig også."
Dog kan man også selv gøre meget for at forbedre sine chancer, hvis man nøjes med et fire ugers journalistkursus, forklarer Michael Strangholt afslutningsvis.
"Vi kan generelt sige, at de, der tager ud at rejse, og derefter kommer hjem til fire ugers intensivt kursus, ikke klarer sig særligt godt, fordi de simpelthen ikke er opdateret på, hvad der sker i nyhedsstrømmen. Hvis man vil nøjes med fire uger, er man nødt til at træne sig selv til at blive en god mediebruger, så man også i forhold til viden er rustet til optagelsesprøverne."
Kort og godt
- 1.096 søgte i år ind på Kunstakademiets Arkitektskole i København. 199 (18,2 %) blev tilbudt en plads. 925 søgte ind på Arkitektskolen i Århus. 156 (16,9 %) fik tilbudt en plads.
- 1.568 søgte i år ind på journalistik på DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole). 252 (16,1 %) blev tilbudt en plads. 436 søgte ind på journalistik på SDU (Syddansk Universitet). 92 (21,1 %) blev tilbudt en plads.
- Over en tredjedel af de studerende på journalistik på SDU i Odense har tidligere gået på Vallekilde Højskoles journalistlinje.
Vil du vide mere