Fremdriftsreformen indgik som et led i SU-reformen, som blev endeligt vedtaget af Folketinget i december 2013. Reformen kommer i form af en række ændringer i universitetsloven og SU-loven. Baggrunden for fremdriftsreformen er et ønske om at nedbringe danske studerendes gennemførselstid, og mere specifikt universitetsstuderendes gennemførselstid med gennemsnitligt 4,3 måneder inden 2020. Der er stor forskel på den gennemsnitlige gennemførselstid på de forskellige universiteter, og derfor har reformen også forskellige konsekvenser universiteterne imellem. Reformen bliver gældende for alle nye studerende, der begynder i sommeren 2014 og alle nuværende studerende fra sommeren 2015.
Fuldtidsstuderende på hvert semester
Den største konsekvens for de studerende er en automatisk tilmelding til fag og eksamener. Det betyder, at studerende hvert semester skal tage et fuldt antal point, og dermed være fultidsstuderende gennem hele studietiden. Tidligere kunne studerende selv beslutte sig for at tage et semester eller mere på nedsat tid, kun begrænset over længere tid af SU-klip. Det nye tiltag betyder også, at hvis man dumper en eksamen, kan man risikere at stå over for en reeksamen - samtidig med, at man tager nye fag.
Strukturelle tiltag
Reformen handler først og fremmest om at få de studerende hurtigere igennem, men indeholder også nogle rent strukturelle tiltag. Målet er blandt andet, at det skal være nemmere at få merit ved studieophold i udlandet og ved studieskift. Herudover skal der være større fleksibilitet imellem bachelor- og kandidatuddannelse, således at man ikke bliver forsinket grundet ventetid i mellem de to. Ydermere må universiteterne ikke længere kræve omfattende suppleringsfag forud for optag på kandidatuddannelserne.
Endelig kan universiteterne vælge at indføre studiestartsprøver, så de nye studerende i forbindelse med afslutning på introforløbet skal bestå en prøve. Det er håbet, at resultatet kan give den studerende en bedre forståelse af universitetsstudie samt egne kompetencer, og universitetet skal således ikke bruge ressourcer på studerende, der reelt set ikke studerer. Universiteterne kan desuden beslutte, hvorvidt en førsteårsprøve skal være bestået indenfor det første år.
Fremdriftsreformen - kort og godt
- Krav om tilmelding til 60 ECTS-point om året
- Automatisk tilmelding til eksamen og reeksamen
- Mulighed for indførsel af studiestarts- og førsteårsprøver
- Bedre meritoverførsel ved studieskift of studieophold
- Intet krav om supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse
- Mere fleksibelt optag på kandidatuddannelsen
- Mulighed for flere vinteroptag
Vil du vide mere?
Der er siden artiklens publicering sket forskellige justeringer af fremdriftsreformen. Dem kan du læse mere om
her.