Forår 2015
Af Mette Kylsø, FFD
Studiefremdriftsreformen
Siden SU-reformen, og herunder også Studiefremdriftsreformen, blev vedtaget i 2013, har det været meget omdiskuteret, hvilke konsekvenser implementeringen vil få for de studerende. Nogle studerende falder allerede ind under de nye regler, og fra sommeren 2015 er reglerne gældende for alle universitetsstuderende. Det indebærer bl.a. et tilmeldingskrav på 30 ECTS point pr. semester og automatisk tilmelding til reeksamen.
Fuldtidsstudie og mere til
Som følge af de nye uddannelsespolitiske tiltag, og et krav om at være fultidsstuderende, kan de studerende på universiteterne komme til at opleve et markant pres. Det mener den nye formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, som er bekymret for, hvilke konsekvenser de nye krav får for de studerende.
"Min frygt er, at de nye tiltag kommer til at betyde, at flere studerende kommer til at føle sig alene, vil blive isolerede, og at det pres, de oplever på studierne, kommer til at føre til deciderede psykiske problemer for de studerende", siger hun.
Hvis man dumper en eksamen, så skal man gå til reeksamen oveni et fuldtidsstudium, fordi man automatisk tilmeldes reeksamen. I princippet kan de studerende risikere at gå ud over et fultidsstudie, hvis de må tage et fag om, og det kan medføre en tung studiebyrde, mener Yasmin Davali.
Svært at prioritere det sociale
Presset fra reformen kan ifølge Yasmin Davali udvikle sig til en ond spiral, hvor den studerede føler sig alene med sine udfordringer. De tiltag, som skal styrke det sociale miljø på studiet, får de studerende svært ved at vælge til, da man kan være nødt til at prioritere studierne i et forsøg på at gennemføre, især hvis man skal tage et fag om.
"Man bliver mere og mere isoleret, når man skal tage et fag igen, fordi man har dumpet det. Det foregår sammen med nogle nye mennesker, for resten af holdet har jo allerede haft det fag. Samtidig skal du så forsøge at gennemføre et fuldtidsstudium. Presset stiger fra alle sider, og du bliver meget ladt alene med, at skulle få alle dele af studielivet til at gå op."
Yasmin Davali fremhæver det lave timeantal på uddannelserne som en af årsagerne til, at man som studerende kan føle sig ensom, og at det ikke er nogen hemmelighed, at flere studerende har dårlig kontakt til deres undervisere, Det lave timeantal betyder, at der er få situationer, hvor de studerende er samlet. En øgning af undervisningstimerne kunne, foruden at højne kvaliteten af uddannelserne, medvirke til at bringe de studerende mere sammen og derved skabe bedre mulighed for at sparre og styrke de studerendes følelse af at være en samlet gruppe med fælles udfordringer.
Ensomme væddeløbsheste
Studievejlederne på universiteterne er også opmærksomme på, hvordan de nye krav påvirker de studerende. Når man tidligere har talt om ensomme studerende i en vejledningssammenhæng, så har det ofte været studerende, der ikke har deltaget i sociale aktiviteter eller ikke har haft noget med deres medstuderende at gøre. I fremtiden vil man kunne se en anden type af ensomme studerende, mener daglig leder af studievejledningen, Allan Jakobsen, fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.
"Vi ser allerede nu en ny type ensomme studerende, som faktisk deltager i de sociale ting, men alligevel føler sig udenfor. De føler ikke, de kan leve op til det, som det kræver at være studerende. De oplever andre studerende som dygtigere, mere flittige og at de har mere tjek på tingene, end de selv har."
De studerende har ikke længere mulighed for at skrue ned for deres studieaktivitet og derved give plads til alt det, de føler, der skal tilføjes på deres CV for at stå godt i forhold til deres karriere efter studierne. Kombinationen af at være ambitiøs og konstant spejle sig i sine medstuderende er medvirkende til, at der ikke skal særlig meget til, før det ramler for de studerende, mener Allan Jakobsen.
"Nogle gange har vi snakket om de unge som væddeløbsheste. De er rigtigt hurtigt afsted. Men hvis de falder eller kommer til skade, så går de helt i stå. Der er ikke så mange, der kan betegnes som solide bryggerheste, der bare fortsætter, hvis der sker et eller andet."
Fokus på gruppevejledning og studieproces
Den nye reform betyder, at vejledere nu i højere grad skal lave prioriteringsvejledning, mener Allan Jakobsen. Studievejlederne er bevidste om, at kravet om at være fultidsstuderende kan være et pres. Derfor er det vigtigt at gribe fat i nogle af de ting, som kan være medvirkende til, at de studerende føler sig utilstrækkelige og også ensomme på grund af presset og give dem mulighed for at spejle sig i hinanden. Derfor tilbyder studievejledningen gruppevejledning.
"Vi ser gerne, at de studerende, i selskab med andre, gør sig nogle overvejelser, om der er ting, de kan gøre eller ændre på, for at føle sig mindre pressede, inden det ramler for dem. Det får en forebyggende effekt."
Gruppesamtaler bliver også kaldt studieprocessamtaler, hvor en gruppe studerende sidder sammen med en studievejleder. Det er dog en klar ambition, at vejledningen skal mere ud i undervisningen f.eks. ved at benytte refleksions-øvelser i forbindelse med undervisningen. Hvis dele af vejledningen bliver rykket ud i undervisningslokalerne, så når man ud til flere studerende, da der kan være en tendens til, at de tilbud, der ligger uden for undervisningen, vælges fra, mener Allan Jakobsen.
Nye rammer kan modarbejde ensomheden
På trods af det pres, de studerende oplever, så ser Allan Jakobsen også nogle sider ved tiltagene, som kan have en modvirkende effekt på følelsen af at være ensom. Universiteterne får i fremtiden nogle mere faste rammer, som støtter de studerende, der selv har svært ved at strukturere deres hverdag og opsøge sociale fællesskaber. Flere steder bliver der talt om obligatorisk gruppearbejde og nye undervisningsformer, som skal inkludere de studerende mere.
"Som sådan er de nye undervisningsformer ikke en del af reformen, men måske konsekvensen af at universiteterne gerne vil gøre noget for de studerende. Give dem gode rammer for at kunne leve op til kravene med den nye reform", siger han.
Ifølge Allan Jakobsen vil man ikke som tidligere kunne gå igennem et studie i flere år, uden at der bliver taget kontakt til én bl.a. på grund af de nye undervisningsformer og ambitionen om at inkludere de studerende mere. Derfor kan de nye tiltag vise sig at få den effekt, at man muligvis vil opleve færre ensomme studerende på universiteterne i fremtiden.