UBAK - hvad og hvorfor?

Det almene aspekt

Selv om skolerne fagligt set adskiller sig fra hinanden, er der altid blevet lagt vægt på det almene aspekt ved højskolens virke. Allerede i Betænkning vedrørende folkehøjskolen fra 1960 præciseres det særlige træk ved undervisningen på folkehøjskoler således: "For det fjerde omfatter undervisningen i overvejende grad alment menneskelige spørgsmål af kulturel og samfundsmæssig karakter".

Den svære balance

Vægtningen af og balancen mellem det faglige og det almene har derfor også spillet en stor rolle, både i forhold til højskolernes egen selvforståelse og i forhold til anerkendelsen af skoleformen. Folketinget nedsatte i 1998 et højskoleudvalg, som foreslog, at den almene undervisning blev præciseret og styrket i højskoleloven. Sigtet var at styrke anerkendelsen af folkehøjskolerne, og overvejelsen var, at man herved fastholdt opmærksomheden på det almene i en periode, hvor de faglige undervisningsprofiler på landets højskoler blev skærpet.

Alle fag tæller

Før år 2000 kunne man i formålsparagraffen for frie kostskoler læse, at undervisningen skulle være af almendannende karakter,og at denne del af undervisningen skulle udgøre mindst 1/3 af undervisningstiden. For at sikre at selve undervisningens almene karakter blev bevaret i tilstrækkeligt omfang, blev loven fra år 2000 ændret. Højskolerne har siden skullet udbyde undervisning af bred almen karakter i mindst 50 pct. af den samlede undervisningstid. Hermed tydeliggøres, at det ikke er fagets titel, men dets konkrete indhold og forløb, som skal have almen karakter. Alle fag kan derfor i princippet danne udgangspunkt for højskoleundervisning.

Den nye definition

Undervisning af bred almen karakter specificeres i lovbemærkningerne som en undervisning, der har:

Perspektiver af filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds- eller natursyn.

Kulturministeriet

Højskolekursers almendannende sigte fremgår altså fra 2000 ikke længere direkte i lovteksten, men ligger implicit i skoleformens hovedsigte: At tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.