Ungeløftets projektmidler

Med projektpuljen for ungeløftet kan højskolerne søge tilskud til tiltag, der øger højskolernes evne til at rumme og række ud til målgruppen af unge mellem 16-29 år, som står uden job eller studie- og erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

Der åbnes for ansøgninger 7. marts 2025 kl. 12.

 

Formålet med midler fra Ungeløftets projektpulje er at give tilskud til indsatser på højskolerne som via brobygning og samarbejder øger kendskabet til målgruppens mulighed for at komme på højskole. Der gives også til tilskud til aktiviteter, der vedrører pædagogisk udvikling og elevunderstøttende indsatser.  

 

Der kan søges op til 100.000 kr. pr. højskole pr. gang. Det er muligt at søge tilskud fra Ungeløftets projektmidler flere gange, når blot tidligere projekter fra samme pulje er afsluttet og afrapporteret.

 Der kan som udgangspunkt søges til tre typer indsatser:

  • Brobygning og opsøgende arbejde for at etablere kontakt til målgruppen.
  • Elevunderstøttende indsatser under højskoleopholdet fx supplerende samtaler og introduktionsaktiviteter mv.
  • Pædagogisk udvikling for medarbejdere med henblik på at støtte målgruppens deltagelse i højskolernes hverdag og fællesskab.

I 2025 er der afsat 2,9 mio. i Ungeløftets projektpulje til indsatser på højskolerne.

 

 Ungeløftets projektmidler kan søges af godkendte folkehøjskoler i Danmark.

Der gives bevilling til projekter, der: 

  • er inden for beløbsgrænsen på 100.000 kr.
  • består af aktiviteter som beskrevet under ”Tilskud fra Ungeløftets projektmidler” for målgruppen unge mellem 16-29 år uden studie- eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.  
  • har en rimelig sammenhæng mellem budget og aktivitetsniveau

Dette ansøgningsskema skal benyttes.

I ansøgningen skal du vedhæfte et budget lavet i denne budgetskabelon

Der kan ansøges løbende.

Der kan ansøges løbende fra d. 7. marts 2025 kl. 12:00

Ansøgerne får svar hurtigst muligt og senest tre uger efter ansøgning. 

Alle ansøgninger behandles administrativt af FFD's sekretariat

Afrapporteringen skal sendes til FFD’s sekretariats hovedmail (kontor@ffd.dk) og til relevante konsulent. Se kontaktinformation nederst på denne side.  

Afrapporteringen skal indsendes senest to måneder efter projektperiodens afslutning. 
Du kan læse mere om afrapportering for projekter her. 

Afvigelser i projektet 
Det er tilladt at afvige med op til 20% i det godkendte budget ved at flytte midler mellem budgetposterne og/eller oprette nye budgetposter, hvis disse er tilskudsgivende aktiviteter. 

Er der tale om større afvigelser, kræves en forhåndsgodkendelse af FFD. 

 

 

Når projektet er afrapporteret og godkendt, udbetales pengene til højskolen. Det er FFD's projektleder for Ungeløftet, der godkender afrapporteringen snarest muligt efter modtagelse.

Når afrapporteringen er godkendt, modtager højskolen et udbetalingsbrev med beløbet, der udbetales til højskolen. 

 

 

Rådgivning og spørgsmål

Alle spørgsmål vedrørende ansøgning er velkomne. 

Mie Tast
Specialkonsulent
Rådgivning

Mangfoldighedspuljen, Mangfoldighesstipendiet, Ungeløftet, kurser og pædagogisk udvikling.