Hadsten Højskole ”Det dannede menneske, anno 2023”

Hadsten Højskole sætter dannelsen på dagsordenen. Hvad skal det moderne menneske være i stand til for at begå sig i en evigt forandret verden?

Formål

Dette projekts formål er at bidrage til og udbrede den fortløbende samtale om, hvad dannelse er og ikke mindst, hvor dannelsen foregår henne i dag. Denne samtale skal gerne foregå i et sprog og en form, hvor personer uden pædagogisk uddannelse kan forstå og tale med.

Projektbeskrivelse

I dette projekt vil vi i udgangspunktet gå praktisk til værks. Projektet er grundlæggende delt op i fire under-projekter, der allesammen understøtter projektets overordnede formål. Disse under-projekter er følgende:
- Artikelserie i højskolebladet (se beskrivelse under aktiviteter).
Artikelserien har til formål at konkretisere dannelsesbegrebet. Denne konkretisering skal give et grundlag for at tale om begrebet dannelse, uden at det nødvendigvis bliver højtravende. Det er et forsøg på at udbrede debatten.
- Workshops rundt omkring i landet. (se beskrivelse under aktiviteter)
Vores workshops skal bruges som en undersøgelse af spørgsmålet: hvor foregår dannelsen i dag?
- Podcast om dannelse. (se beskrivelse under aktiviteter)
Podcasten er en formidling af de to første under-projekter.
- Kronik i et landsdækkende medie. (se beskrivelse under aktiviteter)
Kronikken er en opsamling på hele projektet, og et forsøg på at svare på spørgsmålene: Hvad er dannelse, og hvor foregår den henne?

Formidling

En stor del af vores projekt bliver forankret i artikelserien og podcasten. Workshopsene bliver, udover at have et formål i sig selv, en del af researchen til resten af projektet, som også udmunder i en kronik/artikel, vi vil have i et landsdækkende medie. Vi er i dialog med flere forskellige steder, blandt andet Zetland og Kristelig Dagblad.

Bevilliget beløb: 123.876 kr.

Kontakt: Kristian Kirk; kk@hadstenhojskole.dk