Formål: At udvikle og afprøve nutidige folkeoplysende initiativer der fastholder højskoleformens rolle som kulturel dynamo i et lokalsamfund under forvandling. Det bærende og nytænkende element i denne sammenhæng er at arbejde med tilhørsforhold – Sense of Belonging – på tværs af alder og lokalstrukturer. Ved at arrangere og gennemføre 5 højskoledage, ønsker vi at lokalsamfundet får øget kendskab til højskolen som lokal kulturinstitution, hvor faglighed og inspirerende læringsrum kan bidrage til øget tilhørsfoldhold og at udvikle og afprøve nye mødeformer og indhold, der kan understøtte nye dannelsesmæssige og folkeoplysende tilhørsforhold, der inddrager alle sanser (Sense of Belonging) på tværs af familier, på tværs af alder og på tværs af lokalsamfundets organisatoriske strukturer. Erfaringerne fra projektet skal synliggøre og dokumentere, at højskolens rolle som folkeoplysende aktør er vigtig, og at højskolen kan bidrage til øget tilhørsforhold dels internt i lokalsamfundet og dels mellem højskole og lokalsamfund.
Læs mere om projektet.