Tilskud til vikarudgifter

Tilskud til vikarudgifter ved efteruddannelse mv. på folkehøjskoler yder godtgørelse til: 

  • Læreres, viceforstanderes eller forstanderes deltagelse i efteruddannelseskurser 
  • Deltagelse i organisationsarbejde (bestyrelsesarbejde i FFD)  
  • Tilskud til efterindtægt ved dødsfald
  • Senior- og fratrædelsesordninger.  

Der kan søges om tilskud for forskellige udgiftstyper i samme ansøgning. 

Ansøgningsfrist er 1. oktober.  

Ansøgningsskema 

Formålet med ordningen er at yde tilskud til højskolerne i forbindelse med udgifter til blandt andet efteruddannelse. 

Puljen udgør godt 1 mio. kroner. Heraf er der øremærket 200.000 kr. til senior og fratrædelsesordninger (2024-tal). 

 

Alle godkendte folkehøjskoler kan søge om tilskud.

Tilskuddets størrelse vil afhænge af antallet af ansøgere, da puljens midler fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgninger.

For godtgørelse ved deltagelse i kursus:

  • Alle former for uddannelse, hvor der er mindst 12 undervisningstimer af 60 minutter fordelt over mindst to sammenhængende dage, kan tælles med. Der skal på alle kursusdage være tilrettelagt undervisning både formiddag og eftermiddag. For ankomst- og afrejsedag er det tilstrækkeligt, at der foregår undervisning.
  • Skoler kan højst få tilskud til 1 kursusdag pr. årselev i skoleåret. For deltidslærere beregnes antal dage for hver enkelt som fraværsdage ganget med vedkommendes beskæftigelsesgrad.

For godtgørelse ved deltagelse i organisationsarbejde:

  • For bestyrelsesmedlemmer af folkehøjskolernes forening i Danmark (FFD) kan der søges om godtgørelse for op til maksimalt 21 dages fravær ifm. arbejdet som bestyrelsesmedlem af FFD. For deltidsansatte beregnes antal dage som fraværsdage ganget med vedkommendes beskæftigelsesgrad.

For godtgørelse ved efterindtægt ved dødsfald: Der ydes tilskud til det antal kalenderdage, der er udbetalt efterindtægt ved dødsfald.

For godtgørelse ved senior- og fratrædelsesordninger:

  • Der ydes tilskud til afholdte udgifter i det senest afsluttede skoleår. Selve ansøgningen med beskrivelse af den senior- og fratrædelsesordning, som skolen har indgået, vedlægges skemaet. Kriterierne for at modtage godtgørelse, kan læses her:
  • FFD administrerer senior- og fratrædelsesordningen, men det er Kulturministeriet, der tager endelig stilling til ansøgningerne.
  • Der kan maksimalt søges om op til 75% af skolens afholdte udgifter.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes og mailes til kontor@ffd.dk.

 

 

 

Der er ansøgningsfrist 1. oktober.  

Senest i december samme år. 

 

 Alle ansøgninger, der opfylder kravene, modtager en forholdsmæssig andel af puljemidlerne.

Angående senior- og fratrædelsesordningen, er det dog Kulturministeriet, der tager endelig stilling til ansøgningerne.

 

 

Ansøgningen skal være godkendt af højskolens revisor. Der er ikke yderligere krav til afrapportering. 

 

Højskolen vil modtage et udbetalingsbrev med besked om, at ansøgningen er modtaget og godkendt. Her vil det fremgå hvilket beløb, der udbetales til højskolen.  

 

Rådgiving og spørgsmål

Spørgsmål vedrørende støttemuligheder, ansøgning eller udbetaling kan stilles til en af følgende konsulenter:

Anne Grenaa Kristensen
Chefkonsulent
Økonomi og administration

Økonomi, regnskab, analyser og forlagsvirksomhed.

Jakob Hvenegaard
Specialkonsulent
Rådgivning

Intensive læringsforløb, særlige målgrupper og unge uden ungdomsuddannelse.

Thor West Nielsen
Chefkonsulent
Rådgivning

Rådgivning om love, regler og økonomi.

Puljer og stipendier.