Ry højskole: ”Kloden kalder – undervisningsvejledning” (Pulje A)

Kloden kalder, er en virtuel rejse i undervisnings tilgange til undervisning i bæredygtighed. I dette projekt udvikler Ry Højskole en undervisningsvejledning, så materialet kan bruges af alle.

Formål

At udbrede brugen af undervisningsmaterialet Kloden kalder til alle interesserede undervisere i bæredygtighed.

Projektbeskrivelse

Kloden Kalder forsøger at konkretisere miljø- og klimaforandringer uden for mange abstraktioner og gør derfor brug af en masse audio-visuelt materiale. Faget er open source, dvs. at størstedelen af undervisningsmaterialet er frit tilgængeligt online og at fagets lektioner er lagt ud på nettet til fri afbenyttelse af andre undervisere.

Hjemmesiden www.klodenkalder.com er tilrettelagt med henblik på at andre undervisere kan reproducere dele af faget andetsteds, bruge fagmaterialet i andre undervisningsforløb eller sammensætte nye lektioner, fællestimer, temadage eller morgensamlinger på baggrund af materialesamlingen, som består af mere end 600 klip, artikler, dokumentarfilm, links og andet audio-visuelt materiale.

Formidling

Projektet formidles både elektronisk på hjemmesiden og i trykt form i begrænset oplag (til brug i workshopsammenhæng). For at nå ud til så mange højskoler som muligt bliver hver enkelt højskole kontaktet via email med oplysninger om projektet. Samtidig vil der blive afholdt mindst én workshop om brugen af fagmaterialer for højskolelærere ved given lejlighed.

Bevilliget beløb: 70.000 kr.

Kontakt: Jeppe Graugaard; jeppegraugaard@gmail.com