Nørgaards Højskole: Mad med mormor.

“Mad med mormor” har til hensigt at undersøge, hvordan højskolen som skoleform i højere grad kan interagere med lokalsamfundet i et projekt, hvor begge parter får noget ud af det og indgår i et ligeværdigt samarbejde.

Formål:

”Mad med mormor” har dels til formål at etablere et generationsmøde omkring mad. Dels ønsker vi som højskole at åbne mere op mod lokalsamfundet ved at invitere mormødre fra Bjerringbro og omegn ind i fællesskabet på højskolen.
Hensigten er, at begge generationer skal have ny viden og praktisk erfaring med sig hjem – og samtidig have mulighed for at indgå i meningsfulde samtaler på tværs af alder.

Projektbeskrivelse:

Generationsmøder
Nu kan unge og ældre i fællesskab udforske de forskellige teknikker for konservering og opbevaring af fødevarer i madfællesskabet ”Mad med mormor”.
Over 10 events etableres et frugtbart møde mellem unge og ældre.
De 10 events kunne fx være:


Event nr. 1: Lækre brød
Vi genanvender resterne af havregrøden fra morgenmaden, fremstiller vores egen personlige surdej og bager knækbrød af resten. Undervejs skal vi høre om surdejens fortræffeligheder, forsøge at få dejen til at gære ved hjælp af æbler og honning og endelig skal vi prøve at bage på henholdsvis surdej, fordej og med almindelig gær og opleve, hvordan resultatet smager forskelligt.


Event nr. 2: Vild mad
Hvad kan man bruge en dunhammer til? Er japansk pileurt kun en skadelig, invasiv art? Hvor vokser skovsyre, ramsløg i Bjerringbro, og hvilke urter findes langs Gudenåen? På denne aften går vi ud i naturens spisekammer og sanker urter og planter, som skal bruges til dagens måltid. Vi finder svampe, bær og grøntsager i naturen og tager dem med hjem i køkkenet.


Event nr. 3: Syrlige bobler
På denne aften skal vi fermentere saft af rabarber, blåbær og brombær. Vi bruger kefir-perler til at sætte gang i gæringsprocessen og får masser af tips og triks til, hvordan man kan fermentere alverdens grøntsager hjemme på køkkenbordet. Vi skal også prøve at lave hjemmelavet æblecider.


Event nr. 4: Grønne bøffer
Hvordan kommer vi afsted med at spise mere grønt? En af metoderne er at erstatte de traditionelle farsretter med grønne alternativer. På denne aften skal vi både lave helt almindelige frikadeller og grønne frikadeller, som aldrig har set hverken gris eller ko.


Event nr. 5: Lækre kål
Hvordan kan man få grønkål, hvidkål, spidskål og rødkål til at smage lækkert? Denne aften er der kål på menuen, og vi skal både prøve at bage, koge, salte og stege kål, lave gammeldags brunkål og moderne spidskål i citronsauce, og så skal vi prøve at lave kimchi af kinakål.


Event nr. 6: Henkogte pærer og skønne simreretter
Denne aften står i henkogningens tegn. Efter at fryseren har vundet indpas, er henkogning næsten gået i glemmebogen. Men næst efter dybfrysning er henkogning den konserveringsmetode, der bedst tilgodeser råprodukternes smag og næringsindhold. Det er ofte sådan, at det, der egner sig til henkogning, ikke er særlig fryseegnet. Vi skal arbejde med de traditionelle metoder og henkoge både blommer, pærer og lækre simreretter.


Event nr. 7: Hvorfor blev agurken sur?
På denne aften skal vi eksperimentere med flere forskellige metoder, som forlænger de sunde agurkers levetid. Vi kommer til at sylte dem i eddike, putte dem i saltlage, i sennep og i tør salt.


Event nr. 8: Én kylling – tre retter
Hvordan får man mest muligt ud af råvarerne, og hvor meget kan man egentlig bruge en kylling til? På denne aften tilbereder vi mad til tre måltider for fire personer af én kylling og ser på, hvordan man kan købe fornuftigt ind, og med en madplan tilrettelægge ugens måltider, så råvarerne går igen, og man undgår madspil.


Event nr. 9: Smagen af løg
Denne aften er der løg på menuen. Løg findes i runde, tynde, ovale og tykke former. I hvide, røde, grønne og brune farver. Med forskelligartede smage og med forskelligartede muligheder til brug i køkkenet. Løget er en central fødevare, som de fleste kender. Men hvor mange slags løg findes der egentlig? Hvilken forskel er der på de forskellige løg? Smager de forskelligt? Og hvordan kan man tilberede dem?
Aftenen tager udgangspunkt i et undervisningsforløb på ”Smag for livet”.


Event nr. 10: Søde marmelader
Traditionelt har man forlænget de søde bær og frugters levetid ved at tilsætte en masse sukker. I aften skal vi lave sund marmelade og syltetøj i lange baner og eksperimenterer med sukkerindhold, smagssammensætning og holdbarhed.

Bevilliget beløb: 50.000 kr.

Kontakt: Karen Friis: karen@nrgaard.dk