Jyderup Højskole: Naturliv – lær af oprindelige naturfolk

Jyderup Højskole ønsker at gøre folk i stand til at reflektere over deres eget forhold til og syn på naturen og landskabet og den måde vi forvalter vores naturressourcer på.

Formål:

  1. Naturoplevelser, -tryghed og -kendskab
    At give indsigt i og praksiserfaring med forskellige måder at leve i, med og af naturen. Biologisk/geografisk viden om naturen, eksempler på forskellige natursyn i lokalområdet omkring højskolen og med oprindelige naturfolks kulturer og erfaringer med at leve i naturen og kæmpe for deres rettigheder.
    2. International solidaritet
    Samtidig skal projektet opfostre en international solidaritet mellem unge i Danmark og det Globale Syd. Dette sker gennem digitale nærværende møder, hvor der udveksles erfaringer, verdenssyn og oplevelser i det personlige møde mennesker imellem.

Projektbeskrivelse:

  1. At udvikle og afholde pilotforløb på linjefaget Naturliv.
    Faget Naturliv vil køre i en todelt pilot-periode, dels i forårssemestret 2021 fra 1. april til ultimo juni, og igen fra i efterårssemestret 2021 fra primo august til ultimo december. I perioden januar-marts 2021 vil selve fagets aktiviteter og indhold blive udviklet.
    Aktiviteterne og forløbene om internationalitet, der laves i samarbejde med Verdens Skove og IWGIA, vil blive udviklet som mindre forløb, så de eventuelt også vil kunne bruges som weekendkurser, ugekurser og workshops og evt. at andre højskoler vil kunne blive inspireret af det.
    2. At etablere samarbejder med danske organisationer og oprindelige folk i udvalgte lande i Syd.
    Vi skal udvikle en model for hvordan vi i samarbejde med de danske organisationer Verdens Skove og IWGIA kan etablere samarbejder med en række grupper af oprindelige folk verden over, der kan bidrage til undervisningen på forskellig vis, så som:
    3. At udvikle et digitalt nærværende mødested
    For at understøtte relationen mellem unge i Nord og Syd, skal vi undersøge, afprøve og udvikle hvordan højskoler i undervisningen kan integrere digitale løsninger som fx Zoom eller Google Meet i undervisningen og skabe løbende dialog og udveksling med unge i Det Globale Syd.

Bevilliget beløb: 69.060 kr.

Kontakt: Nanna Bredholdt: nbt@gmail.com