Ryslinge Højskole: Thorvalds Stue

Ryslinge Højskole vil med projektet ”Thorvalds Stue” udvikle ny indsigt og nytænkende formidling om et stykke danmarkshistorie indenfor musik og højskolesang.

Formål:

Komponisten, Thorvald Aagaard (f. 1877), regnes for at være en af fornyerne af den danske folkelige sang.

Ved erhvervelsen af en række møbler ol. har Ryslinge Højskole stor lyst og trang til at invitere bredt og åbent ind i Thorvalds Stue til en auditiv, stoflig og fast blivende læringsoplevelse med Thorvalds personlighed og kunstneriske praksis.

Projektbeskrivelse:

Det konkrete projektmål og det overordnede succeskriterie er at skabe en udstilling med navnet ”Thorvalds Stue” placeret lige ved siden af skolens smukke foredragssal, hvor Thorvald har komponeret flere af sine melodier. Denne udstilling bliver offentlig og åbent for alle på og udenfor skolen. Denne udstilling vil blive et helt nyt format for formidling og undervisning i historie samt læring om musikalitet.

Konkret vil udstilling være en sam-skabelse af flg. elementer:

  • Thorvals stuemøbler, som man må benytte og som hurtigt sender dig tilbage til 1922.
  • Podcast med Thorvalds nulevende barnebarn og musiker, Povl Chr. Balslev, som er forfatter til bogen "Th. Aagaard - komponist og musikformidler i den folkelige sangs tjeneste".
  • Billeder og tekst fra skolens arkiv. Herudover brevkorrespondance som mellem Carl Nielsen og Thorvald Aagaard.

Læringsoplevelsen udfolder sig ved at stimulere flere sanser: Du sidder i en af Thorvalds lænestole, og kan mærke det gamle stof og den rette ryg. Der står en gamle radio med et par høretelefoner - Når du tager høretelefonerne på og trykker på én knap på radioen, så starter podcast-serien om Thorvald Aagaard. Mens du sidder og lytter til fortællingerne og melodierne, så kigger du rundt i stuen.

I stuen er der gamle billedrammer med fotos af Thorvald Aagaard og Carl Nielsen, som begge befinder sig forskellige steder på Ryslinge Højskole. Vi vil her undersøge den brevkorrespondance som findes mellem Carl Nielsen og Thorvald Aagaard. Herudover vil sørger for at udstillingen/læringen trækker op til i dag ved at drage paralleller til den nye højskolesangbog. Hvor er fornyelsen i den? Hvad er folkeligt i dag?

Bevilliget beløb: 50.000 kr.

Kontakt: Jeppe Sand, jeppe@ryslinge-hojskole.dk